Allan Gaarde får ny titel i AaB
De forsvarende danske mestre udvider direktionen
Opdateret kl. 13:26
AALBORG: AaB har tirsdag udnævnt Allan Gaarde til sportsdirektør. Samtidig indtræder Allan Gaarde i direktionen, som dermed udvides til to mænd. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Stephan Schors og Allan Gaarde danner fortsat ledergruppe i AaB sammen med salgschef Preben Hansen og presse- og kommunikationschef Brian Andersen.
- Jeg er stolt af udnævnelsen, men egentlig er ikke så meget forandret. Jeg har fortsat ansvaret for den sportslige sektor, og Stephan Schors er fremdeles administrende direktør, ligesom ledergruppen inklusive salgschef Preben Hansen og presse- og kommunikationschef Brian Andersen er den samme, siger Allan Gaarde.
- I bestyrelsen drøfter vi løbende AaB’s struktur, og qua at AaB i dag udelukkende er en fodboldforretning, så har vi vurderet, at det var hensigtsmæssigt, at Allan Gaarde fik plads i direktionen sammen med Stephan Schors, siger AaB’s bestyrelsesformand Finn V. Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.