Allan Gaarde: Sana-aftale er død
Tobias Sana fra Ajax kommer ikke til AaB, fastslår klubbens sportschef
Opdateret kl. 11:39
AALBORG: Den 25-årige svenske kantsspiller Tobias Sana er kommet i overskud hos de hollandske mestre fra Ajax. AaB har været i dialog om spilleren tidligere på sommeren, men den bliver ikke til virkelighed. Det fastslår sportschef Allan Gaarde.
- Vi har i sommerens løb kigget på mange spillere. Vi kunne jo ikke være sikre på, at aftalerne med Thomas Enevoldsen og Nicklas Helenius kunne gå hjem. Så ja - vi har snakket med Sana, men den er helt død nu, fastslår han.
Allan Gaarde understreger, at han ikke for sjovt har meldt ud, at transfervinduet nu er lukket for AaB.
- Vi har brugt det budgetterede beløb i det her vindue, så som udgangspunkt sker der ikke mere for vores vedkommende, siger sportschefen.
Når han bruger udtrykket ”som udgangspunkt”, så skyldes det, at han tager højde for, at vinduet stadig er åbent. Dermed kan AaB fortsat sælge spillere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.