Alle fartbøder frafaldes
En frifindelse i landsretten betyder nu at alle ATK-bøder udskrevet i marts i Hanstholm bliver frafaldet
HANSTHOLM: En nu 72-årig mandlig bilists seje kamp for at få ret i sag om forkert skiltning på Kai Lindbergs Gade ved rundkørslen ved Industrivej, har nu båret frugt ikke kun for ham, men de 11 andre, som blev blitzet af en ATK-vogn.
Det viste sig, at de skilte, som var sat op på strækningen, hvor der havde været vejarbejde, men som var ved at blive afsluttet, ikke fulgte anvisningerne i den skilteplan, som Vejdirektoratet havde lagt for strækningen.
Derfor ville den 72-årige ikke betale en bøde og han ankede til landsretten, da byretten i Holstebro ikke mente, at der var noget galt.
Landsretsdommerne vurderede dog anderledes og frifandt den 72-årige.
Nu er frifindelsen så nået til de øvrige bilister:
- Vi har besluttet at alle bøder frafaldes og at bøderne tilbagebetales, siger politianklager Ulrik Krogsgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Han siger også, at de borgere, der har haft andre udgifter på grund af bøden eksempelvis til kørelærere og lignende kan henvende sig til anklagemyndigheden og søge om at få pengene refunderet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.