Alle fundamenter til Anholt-møller leveret
111 møllefundamenter afskibet fra Aalborg på 220 dage uden arbejdsskader
AALBORG: Det sidste fundament til Dongs havvindmøllepark ved Anholt er afskibet fra Aalborg. På 220 dage er der leveret 111 fundamenter, og den dagligt ansvarlige for opgaven, byggepladsleder Torben A. Matthiesen fra entreprenørvirksomheden MT Højgaard konstaterer, at opgaven er løst til tiden uden en eneste arbejdsskade, skriver Nordjyske Stiftstidende.