Alle hold rykker op
Bælum/Solbjergs tre fodboldseniorhold rykker alle op
Opdateret kl. 16:06
BÆLUM/SOLBJERG: Det har været en helt forrygende fodboldsæson for Bælum/Solbjerg her i efteråret, idet klubbens tre hold alle er rykket en tand op: serie 2 til serie 1, serie 5 til serie 4, og serie 6 til serie 5.
Klubbens formand Jesper Kristensen er stolt over resultaterne, for der er kun få spillere udefra, mens resten af spillerne er fra Bælum og Solbjerg, så der er håb om, at man kan blive oppe i de højere rækker i længere tid.
Træner Danni Jensen har også sørget for at gøre træningen spændende, og man har på en enkelt træningsaften været helt oppe på 54 spillere.
Serie 2-holdet rykkede op, efter at det kun havde tabt to gange til Arden og spillet uafgjort med Doense/Vebbestrup. Serie 5-holdet tabte kun en enkelt kamp, mens serie 6-holdet vandt alle sine kampe.
Klubben holder sæsonafslutning fredag 15. november.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.