Alle mand er fit
AaB holdt næsten hviledag i Portugal lørdag
ALVOR: Efter en lang rejsedag, to hårde dage med to træningspas og en intern testkamp fik de trætte AaB’ere så nogenlunde lov til at hvile sig lørdag.
Trænerstaben rykkede den tidlige træning en time frem, og spillerne blev delt op i to hold, hvor den ene halvdel luntede en lille tur rundt om hotellet, mens den anden halvdel benyttede hotellets styrkerum.
Og derefter fik spillerne ellers fri resten af dagen.
På skadesfronten er der gode nyheder, i det alle mand ser ud til at kunne deltage i de to planlagte træningspas søndag. Søren Frederiksen er efterhånden kommet sig helt over sin forstrækning i venstre balle, og Anders Due, der blev ramt af den samme skade i fredagens interne testkamp, ser heller ikke ud til at have nogle men fra den skade.
Dermed har træner Kent Nielsen råderet over alle spillere i opbygningen til onsdagens testkamp mod Benficas reserver.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.