Alt for få resultater

Regeringen skal også have ros for at være meget synlig i Bruxelles. Danmark har overtaget et formandskab i krisens tegn, og derfor har det været en svær opgave. Men det er nu en gang resultaterne, der tæller. Regeringen pustede sig stort op med overskriften "Grøn Vækst". Men den meget omtalte klimakøreplan blev stemt ned i Rådet, og det ser svært ud med energibesparelsesdirektivet. Som det ser ud nu, er det svært at få øje på konkrete initiativer, som skulle gavne den grønne udvikling og skabe bæredygtige job. Regeringen kom heller ikke i mål med sit kompromisforslag for nye GMO-regler. På samme tid har Danmark siddet for bordenden til forhandlingerne om nye retningslinjer for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA. Det kan lyde tørt og teknisk, men det drejer sig helt banalt om sikkerheden af de fødevarer, som bliver solgt på det europæiske marked. Desværre ser det ud til, at aftalen bliver meget uambitiøs, og det går i sidste ende ud over forbrugerne. Personligt er jeg skuffet over, at man ikke har forsøgt at sætte spørgsmålstegn ved EU's rejsecirkus. Hver måned rejser EU-Parlamentet til Strasbourg for at lave præcis samme arbejde, som man gør i Bruxelles. Det koster skatteyderne enorme summer, og det rammer miljø og klima hårdt. Kritikken har været der længe, og en million borgere har forsøgt at råbe Kommissionen op via underskriftsindsamlinger - og alligevel gør man ikke noget ved det. Standardsvaret er, at det ikke nytter noget, fordi Frankrig vil nedlægge veto. Men frygten for at handle betywder blot, at intet sker. Og på samme tid sender man et signal til borgerne om, at man ikke tager dem seriøst. Det er et alvorligt demokratisk problem, og det koster EU både legitimitet og skattekroner. Frankrig skal tvinges til i en åben debat at forsvare deres synspunkter. De skal simpelthen stå til ansvar i offentligheden. Derfor skal det på dagsordenen, så ofte som overhovedet muligt. Man hører tilsvarende argumenter om, at formandskabet heller ikke skal kæmpe for at mindske landbrugsstøtten og fiskeristøtten, da det er urealistisk. Igen mener jeg, at det er en forkert analyse. Det er hyklerisk at tale om, at man vil styrke EU's konkurrenceevne uden at tale om at støtteordningerne skal væk. Store støtteordninger er det stik modsatte af konkurrencedygtige erhverv. Vi kommer derfor ingen vegne, uden at støtten tages med i debatten. Jeg håber, at det danske formandskab vil bruge de sidste tre måneder på at udvise mod og handlekraft.