Alt for mange ældre dør i boligbrande
Markant flere ældre dør i boligbrande i ældre- og plejeboliger i Danmark end i Norge og Sverige
Opdateret kl. 13:07
I Danmark er det 1,5 procent af befolkningen, der bor i ældre- og plejeboliger, men den gruppe udgør 17,4 procent af de omkomne i boligbrande i perioden 2007-2014. I Norge udgør gruppen 8,2 procent og i Sverige kun 4,7 procent af de omkomne, og selv om der er færre, der bor i ældre- og plejeboliger i vores nabolande, så er forskellen alligevel markant.
Peter Bach Gummesen, der har skrevet afgangsprojektet og i øvrigt selv er deltidsbrandmand, spekulerer i, at mere afslappede rygeregler samt ingen krav om brand- eller røgalarmer i de danske ældre- og plejeboliger har en god del af skylden.
Hos Beredskabsstyrelsen er man meget interesseret i projektet, men konstaterer, det ligger uden for styrelsens rækkevidde at ændre på lovgivningen - det er byggelovgivningen, der definerer kravene til alarmanlæg i ældre- og plejeboliger.
- Vi anbefaler altid, at man har en røgalarm installeret, men det reguleringsmæssige ligger i byggelovgivningen, som er styret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det, vi kan gøre, er at lave informationskampagner, siger kontorchef Henning G. Petersen.
Ældresagen anbefaler kommunerne, at de kræver røgalarmer hos de boligforeninger, de visiterer ældre til.
Den nye nationale forebyggelsesstrategi, der blev offentliggjort tidligere i år, lægger op til en øget indsats mod dødsbrande. Men der følger ikke ekstra penge med planen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.