Skolevæsen

- Alt over rækværket skal væk

Rådmand forventer hurtig nedtagning af overbygning på C.W. Obels Plads

Ifølge by- og landskabsudvalget skal Søgaards Bryghus fjerne alt højere end 90 centimeter. Parasoller vil dog ifølge by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen blive accepteret.          Arkivfoto: Johnny Jacobsen
Ifølge by- og landskabsudvalget skal Søgaards Bryghus fjerne alt højere end 90 centimeter. Parasoller vil dog ifølge by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen blive accepteret. Arkivfoto: Johnny Jacobsen

Opdateret kl. 12:43

AALBORG: Alle konstruktionsdele højere end rækværket på det anlæg til udeservering, som Søgaards Bryghus har opstillet på C. W. Obels Plads, skal fjernes.

Det har et enigt udvalg for by- og landskab besluttet på et ekstraordinært udvalgsmøde om sagen med det omstridte byggeri, der for flere uger siden uden kommunens godkendelse skød op på pladsen.

By- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) forventer en hurtig opfyldelse af kommunens krav.

- På det møde, vi havde i fredags, gav Claus Søgaard (indehaver af Søgaards Bryghus, red.) udtryk for, at han ville løse det hurtigst muligt, så det forventer jeg vil ske, siger rådmanden, der om nævnte møde siger, at kommunens repræsentanter klart gav udtryk for, hvilken udgang man ønskede på sagen.

- Og der var en god dialog om projektet, siger rådmanden, men jeg kan af gode grunde ikke sige, hvad Søgaard mener om det, siger Hans Henrik Henriksen.

NORDJYSKE forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra Claus Søgaard.

Mere detaljeret indebærer udvalgets afgørelse, at alt over 90 centimeters højde skal nedtages.

- Udover bygningsskellet og markiser omfatter det lamper, gasanlæg og overbygningen over fadølsanlægget, forklarer rådmanden.

Til gengæld får restauratøren tilladelse til at bibeholde gulvbelægningen i det nuværende omfang, idet den del at anlægget ifølge rådmanden er omfattet af den tilladelse til udeservering, der er givet.

- Min opfattelse er, at også den del kunne have været løst mere hensigtsmæssigt, idet jeg stadig synes, gulvbelægningen optager rigeligt meget af pladsen, men nu tager vi et møde med alle caféejerne derinde, og det skal føre til, at gulvarealet skal reduceres væsentligt i 2015, siger Hans Henrik Henriksen.

Mødet med restauratørerne skal ifølge rådmanden ses i sammenhæng med, at der skal laves nye retningslinjer og en samlet plan for udeservering.

- Ikke bare for C. W. Obels Plads, men for udeservering i det hele taget, så vi kommer noget lignende i forkøbet, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden