Alternative boformer - nu findes vinderen

Hjørring Kommune vil med projektet ”Alternative Boformer i Hjørring Kommune” give plads til dem, der har lyst til at bo på andre måder. Alt fra økologiske fællesskaber, oldekoller, liebhaveri til områder, ingen endnu har tænkt på.Illustration: Jacob Nedergaard, Hjørring Kommune

Hjørring Kommune vil med projektet ”Alternative Boformer i Hjørring Kommune” give plads til dem, der har lyst til at bo på andre måder. Alt fra økologiske fællesskaber, oldekoller, liebhaveri til områder, ingen endnu har tænkt på.Illustration: Jacob Nedergaard, Hjørring Kommune

HJØRRING:I oktober sidste år blev konkurrencen om at skabe den mest nyskabende, alternative boform i Hjørring Kommune skudt i gang. Ambitionen var at fremelske projekter, hvor folk får mulighed for at bygge, bo og leve på en lidt anderledes måde, end de gængse rammer giver mulighed for.

Og det har kastet hele 12 bud af sig.

Lørdag 4. februar kan man ved selvsyn konstatere, om det ender med et økologisk fællesskab, liebhaveri, et skævt olle-kolle - eller noget helt fjerde - når konkurrencedeltagerne viser deres projekter og juryen kårer en vinder på biblioteket i Metropol. Dørene åbnes klokken 10, men først omkring klokken 14.30 findes vinderen.

Det er teknik- og miljøudvalget samt fritids-, kultur- og bosætningsudvalget, der i fællesskab står bag konkurrencen.

Målet er blandt andet at skabe øget bosætning samt profilering af Hjørring Kommune som et sted, hvor mere, end man måske umiddelbart skulle tro, kan lade sig gøre.

- Vi har længe gået med tankerne om skabe rammerne for alternative boformer i Hjørring kommune. Vi synes, det er oplagt med den natur, de fællesskaber og den mangfoldighed, vi har her i kommunen. Siden udvalgets studietur til Skotland og Findhorn har vi været i gang med at undersøge mulighederne for bofællesskaber her i Vendsyssel, lød det fra Sven Bertelsen (UP), formand for fritids-, kultur- og bosætningsudvalget, da konkurrencen blev udskrevet.

Der vanker en pengegave til vinder-projektet - men når vinderen er fundet, er arbejdet ikke fuldendt. Placering af projektet, finansieringen - og ikke mindst dem, der skal bo der (!) - skal også findes.

Der er gratis adgang til arrangementet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.