Socialforhold

Altid problemer i Rebild

Kommunaldirektør Erik Odder erkender fejlslagen indsats mod massive problemer i Rebild.

Kommunaldirektør Erik Odder erkender fejlslagen indsats mod massive problemer i Rebild. Foto Henrik Bo
Kommunaldirektør Erik Odder erkender fejlslagen indsats mod massive problemer i Rebild. Foto Henrik Bo

For første gang udtaler den øverste embedsmand i Rebild sig nu om den vedholdende kritik af kommunens sagsbehandling på det specialiserede område. Kommunaldirektør Erik Odder erkender, at Rebild Kommune altid har haft store problemer med sagsbehandlingen på området. Det sker samtidig med, at NORDJYSKE Stiftstidende i dag kan dokumentere, at alle alarmklokker har ringet over kommunens sagsbehandling på det specialiserede børne- og ungeområde, siden kommunen blev dannet i 2007. Erik Odder erkender, at der er blevet gjort for lidt for at rette op på den alvorlige situation. - Ja, selvfølgelig skulle vi have gjort mere på et tidligere tidspunkt. Det er jo åbenlyst. Vi er mange, der skulle have gjort mere, siger Erik Odder. Gennem de seneste måneder har NORDJYSKE Stiftstidende i en række artikler fortalt, hvordan forældre til handicappede børn har oplevet sagsbehandlingen i Rebild Kommune. Senest er Rebild Kommune med oprulningen af den omfattende incestsag blevet kritiseret for at gøre alt for lidt alt for sent for at beskytte børnene. Mens kun en lille kreds af embedsmænd og sagsbehandlere i kommunen kendte til dét, offentligheden i dag kender som incestsagen fra Rebild, væltede kritikken ned over kommunen fra både kommunens egen revision og senere fra Socialministeriet. Kritikken har været særlig hård i sager om netop forebyggende foranstaltninger og anbringelse af børn og unge. Kommunaldirektøren påtager sig uden forbehold det fulde administrative ansvar. - Jeg skal være den første til at beklage, siger Erik odder. Modsat sin kommunaldirektør, ønsker den øverste politiske chef i Rebild, borgmester Anny Winther (V), ikke at stille op til et interview.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden