Thisted

Amager eksisterer stadig

Der bliver forhandlet med ejeren af Amager, og generalforsamling sagde nej til at opløse foreningen

Et stort flertal vedtog at bevare haveforeningen Amager på generalforsamlingen torsdag - hvor pressen i øvrigt ikke fik lov at deltage, trods et løfte om det modsatte. Foto: Peter Mørk
Et stort flertal vedtog at bevare haveforeningen Amager på generalforsamlingen torsdag - hvor pressen i øvrigt ikke fik lov at deltage, trods et løfte om det modsatte. Foto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

Opdateret 05. maj 2017 kl. 11:19

THISTED: Kolonihaveforeningen Amager i Thisted eksisterer stadig.

Opløsningen af foreningen var ellers på dagordenen ved generalforsamlingen torsdag eftermiddag - fire dage efter udløbet af lejekontrakten for det 10.600 kvadratmester store kolonihaveområde.

Men da der fortsat bliver forhandlet med ejeren, Henrik Bojsen Jensen, valgte et stort flertal at bevare foreningen.

- Vi forsøger at finde en løsning, siger Preben Jacobsen, formand for Kolonihaveforbundet, som deltog i generalforsamlingen - og som har kontakten med ejeren.

- Jeg er et positivt menneske, svarer Preben Jacobsen på spørgsmålet om, hvorvidt han tror på en løsning. Og i øvrigt vil han ikke kommentere sagen yderligere.

Han oplyser dog, at der kun var "nogle få", som stemte for en opløsning af foreningen på den velbesøgte generalforsamling, der fandt sted i fælleshuset i nabohaveforeningen Oluf Gades Minde.

Henrik Bojsen Jensen har ikke ønsket at forlænge lejekontrakten for kolonihaveområdet, som han har ejet siden 2006 - efter at den daværende bestyrelse for haveforeningen ved flere lejligheder havde sagt nej til at benytte sig af forkøbsretten til kolonihaverne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden