Ambufest deler overskud ud
180.000 kroner på vej til foreninger i Mariagerfjordområdet fra Ambukomiteen
HOBRO: Selv om Ambudagene i 2015 ikke levede op til tidligere års rekordresultater, kom festen alligevel ud med sorte tal og fik plads til pæne uddelinger.
Overskuddet efter årets fest er gjort op, og selv om torsdagskoncerten med Dizzy Mizz Lizzy skuffede lidt, rent tilskuermæssigt, ender det med et overskud på 180.000 kr., specielt takket være nogle vellykkede arrangementer fredag og lørdag. Det oplyser Ambukomiteen.
I år går uddelingerne næsten udelukkende til foreninger, der på en eller anden måde har hjulpet til ved festen.
Ambufesten kan ikke klare sig uden de 500 frivillige, heraf en del fra foreninger, der fast støtter op og hjælper med de mange arbejdsopgaver.
- Selv om vi alle arbejder frivilligt og ulønnet under mottoet ”Det er sjovt at hjælpe andre”, så er de hjælpende foreninger glade for at få en økonomisk støtte til de lokale klubkasser, siger formand for Ambukomiteen Jørn Jensen.
I mange år var det primært foreninger i og omkring Hobro, der hjalp og fast modtog donationer, men de senere år er donationerne bredt ud til hele kommunen.
Som det ses af uddelingerne, har foreninger fra eksempelvis Hadsund, Skelund, Assens og Arden fået donationer som tak for hjælp.
- Vi kan også på vores billetsalg se, at vi får flere og flere gæster fra den østlige del af kommunen til Ambufest, hvilket vi er meget glade ved, fastslår Jørn Jensen.
Ud over de kontante uddelinger er der investeret i en række forbedringer i Ambuparken så som el-arbejde, belægninger og rørføring - alt sammen primært udført af et frivilligt pladshold, der arbejder året rundt.
Fordelingen af uddelingerne på 180.000 kroner er fordelt på to fonde:
Fond I: Karlby Hundetræning, 10.000.
Fond II: ASF, 8.000, Assens I.F., 7.500, DDS Hobro Gruppe, 3.500, FDF Orkester, 3.000, Fjordløberne, 12.000, Fjordparkens Idrætsforening, 6.000, Gymnastikkens Venner, 3.500, Hadsund Bokseklub, 5.000, Hobro IK, 30.000, Hobro Atletklub, 10.000, Hobro Badmintonklub, 3.000, Hobro Cykelklub, 2.500, Hobro Garden, 3.000, Hobro Golfklub, 5.000, Hobro Roklub, 1.000, Hobro Skiklub, 5.000, Hobro Svømmeklub, 7.000, Hobro Tennisklub, 3.000, HVK 77, 3.000, IK Rosendal - Badminton, 3.000, IK Rosendal - Fodbold, 2.000, IK Rosendal - Sæbekasseløb, 13.500, Jarl Arden, 3.000, Onsild Spejderne, 3.000, Skelund IF, 3.500, Sortebakkens Gymnastikforening, 3.000, Thostrupgaard Rideklub, 10.000, Vebbestrup FDF, 8.000.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.