Analyse: Disse tal fra valget skiller sig mest ud

60.837

Aldrig før har en nordjysk politiker fået så mange stemmer til et folketingsvalg, men tirsdag slog Mette Frederiksen den gamle rekord. Den hidtidige rekord lød på 43.489, og den blev sat af Mette Frederiksen i 2019.

Tre år senere slår hun den med 17.348, og det kan kun betragtes som kontant afregning for indsatsen gennem de godt tre år, hun har haft vagten. 

Mette Frederiksen er blevet mere populær, men er stadig også ganske upopulær, og nordjyderne er splittede i synet på statsministeren.

Minkskandalen fik ingen betydning for valgets udfald, men det betyder ikke, at sagen er glemt, og heller ikke at Mette Frederiksen er tilgivet. Vil man have et klart billede af den betydelige vrede, ganske mange nordjyder stadig nærer til statsministeren, er det bare at gå  ind på Nordjyskes Facebook-side.

Flere end 1100 har kommenteret, og en af de mest likede af de pæne kommentarer lyder sådan her:

- Det bliver efterhånden en skændsel at være dansker, intet at være stolt af.

Mikkel Kristensen mener, at Mette Frederiksen allerede har ødelagt halvdelen af Danmark, og - skriver han - nu ødelægger hun så den anden halvdel i den nye tid.

Så galt går det nok ikke, landet ligger næppe i ruiner ved næste valg, men splittelsen er både ganske voldsom og et reelt problem, der også findes i virkeligheden udenfor Facebook.

47.211

Aldrig før har der været en så stor forskel mellem nummer et og to i samme parti. Men hos Danmarksdemokraterne tog Inger Støjberg nærmest det hele.

Partiformanden fik imponerende 47.211 personlige stemmer, mens nummer to på Danmarksdemokraternes nordjyske liste, Lise Bech, måtte nøjes med 521. Den voldsomme forskel er ikke et problem nu, men historien viser, at det på sigt er farligt for et parti at være så afhængige af én person.

Det høje stemmetal fortæller helt klart, at Inger Støjberg så rigtigt, da hun valgte at stille op i Nordjylland. Partiets politiske program er godt nok ikke så omfattende, men det viste sig heller ikke at være nødvendigt. Der var - som Inger Støjberg også havde ventet - ikke brug for et udførligt politisk program.

Præcis som Mette Frederiksen er Inger Støjberg også en, der splitter nordjyderne, men for sidstnævnte er det delvist en fordel. Hun er ikke statsminister, og - til trods for at hun anbefalede sig selv som kongelig undersøger - så bliver hun det heller aldrig.

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne ville formentlig sygne hen, hvis ikke de kunne hidse nogen fra salonerne og Politiken-segmentet op.

1772

Moderaterne har været her, der og allevegne i løbet af valgkampen. Eller det er måske i virkeligheden stifter og partileder Lars Løkke Rasmussen, der har været allestedsnærværende.

Og med en flok kandidater, der i vid udstrækning har været ukendte navne i politisk sammenhæng, har det været mere end svært at forudse, hvordan de personlige stemmetal ville ende ud.

Den nordjyske spidskandidat Kristian Klarskov havde den lille fordel over de to andre kandidater, Dina Mofidi og Mohammad Rona, at han har været opstillet til Folketinget før. Desuden har han et bredt netværk i det nordjyske erhvervsliv, og er heller ikke bange for at bidrage til debatten i Nordjyskes debatspalter.

Det må formodes, at det har bidraget til hans fine valg med 1772 personlige stemmer – med sikker afstand ned til nummer to, hvor Mohammad Rona høstede 1062 stemmer. Det er ovenikøbet et bedre resultat end prominente navne som Christian Friis Bach fra De Radikale og Alternativets Theresa Scavenius.

Det er en flot bedrift, der samtidig rammer en pæl igennem mange analytikeres og iagttageres forudsigelser. I Nordjyskes Valgpodcast har disse to skribenter selv fremturet med analysen, at de ukendte kandidater ville blive båret ind i Folketinget på Lars Løkke Rasmussens navn alene.

Der tog vi fejl.

62

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), kommer med sine 1899 stemmer ind i Folketinget på det syvende ud af syv socialdemokratiske mandater i Nordjylland.

Det er 3793 stemmer færre end resultatet ved valget i 2019, og det er blot 62 stemmer, der adskiller ham fra nummer otte på Socialdemokratiets nordjyske liste. Morten Klessen fik 1837 stemmer.

Da Nordjyske fangede Rasmus Prehn på valgaftenen, lagde han ikke skjul på, at han frygtede, at de bilagssager, der har præget det sidste halve år og hans valgkamp, ville gøre en ende på hans tid som folketingsmedlem.

- Man er aldrig sikker. Hver eneste gang man er på valg, så er man usikker på, om man kan blive genvalgt. Med det forløb, jeg har haft, gør det ikke noget nemmere. Jeg tænker da, at det meget vel kan være det her valg, der så bliver det sidste, sagde han.

- Og hvis det så er, at vælgerne beslutter, at det skal være slut for mig - hvilket jeg ikke håber, de gør - så er det heldigvis deres ret. Så må jeg respektere det, og så må jeg prøve at komme videre.

I dag kan han ånde lettet op. På trods af den markante nedgang i personlige stemmer klarer han lige præcis skærene. Spørgsmålet er, om der venter endnu en ministerpost i en ny regering.

Det er tvivlsomt. Især med tanke på, at der med al sandsynlighed – og nu skal man selvfølgelig passe på, for det her valg har været uforudsigeligt fra dag ét – bliver dannet en regering med flere partier. Det betyder, at der skal luges ud i mængden af socialdemokratiske ministre. Og der står en minister med en bunke møgsager for skud. 

21

Så mange nordjyske folketingsmedlemmer vil der være i det nye Folketing. De 21 m/k repræsenterer 11 forskellige partier.

Før valget var der kun 19, og den fremgang kan Nordjylland kun være glad for. Det sikrer mere fokus på nordjyske emner, og kan sikre, at Nordjylland - som tilfældet eksempelvis har været i fordelingen af kulturpenge - ikke så let bliver overset.

Årsagen til mandatfremgangen er teknisk og ganske kompliceret, men kort fortalt skyldes det de såkaldte tillægsmandater. Det er mandater, der fordeles efter et sindrigt system, der skal sikre, at partierne får det antal mandater, der svarer til deres stemmetal på landsplan.

Denne gang faldt det regnestykke ud til Nordjyllands fordel, og det samme er faktisk også tilfældet, når det handler om kredsmandater. Dem har Nordjylland 15 af, og det betyder, at der skal færre stemmer til at få et kredsmandat i Nordjylland, end der skal andre steder.  

4

Så mange partier har Alternativets nyvalgte folketingsmedlem Theresa Scavenius været medlem af på fem år. I 2017 forlod hun Radikale Venstre, da hun ikke blev valgt til partiets næstformand. I stedet meldte hun sig ind hos Alternativet, men dem sagde hun farvel til i 2020, da hun tabte formandsvalget. I 2021 blev hun endelig partiformand, da hun stiftede partiet Momentum. 

Både parti og partistifter meldte sig i oktober ind i Alternativet, og derfor blev Scavenius partiets kandidat i Nordjylland. Tirsdag blev hun også valgt som partiets nordjyske folketingsmedlem. 

Formentligt bliver hun nu i Alternativet, men helt udelukkes kan et partiskifte dog ikke. Skifte til Danmarksdemokraterne gør hun helt sikkert ikke - Theresa Scavenius er fra Indre København og har skrevet en bog med titlen Political Responsibility for Climate Change: Ethical Institutions and Fact-Sensitive Theory.