- Jeg omfatter hele min familie med stor kærlighed til alle tider. Vanskeligheder og uenighed kan opstå i enhver familie, også i min. Det har hele landet været vidne til, sagde hun.

Hun lagde ikke skjul på, at opgøret havde været smerteligt.

- At forholdet til Prins Joachim og Prinsesse Marie er løbet ind i vanskeligheder, gør mig ondt, sagde hun. Men hun tilføjede i samme åndedræt, at kongefamilien havde haft en tid ”med mere ro og eftertanke”, og hun følte sig af samme grund overbevist om, at familien kunne gå ind i det nye år ”med fortrøstning, forståelse og nyt mod".

Et år senere kan det konstateres, at dronning Margrethe fik ret. For få dage siden offentliggjorde kongehuset et foto af regenten, som iklædt en knaldrød julesweater tændte det sidste af de fire røde stearinlys i adventskransen på Marselisborg Slot. Her har hun fejret jul med kronprinsfamilien, prins Joachim og prinsesse Marie samt deres to yngste børn greve Henrik og komtesse Athena.

Fotoet var ledsaget af en tekst, som ønskede alle danskere en glædelig jul. Fra hele Kongehuset.

Umiddelbart kan det synes som en lille detalje. Men det forholder sig modsat. For dronningen har i de senere år truffet flere barske beslutninger. Først besluttede hun, at børnebørnene ikke skulle have apanage. Hun kunne se, at danskerne blev stadigt mere kritiske overfor, at de mange børnebørn en dag skulle have apanage, for ville der overhovedet være nok opgaver til dem? Dronningen kendte svaret, og hun valgte i tide at skære kongehuset til, så kun prins Christian i fremtiden skal have apanage på grund af de særlige opgaver og forpligtelser, der venter ham.

Dernæst traf hun den endnu mere vidtgående beslutning, der betød, at prins Joachims børn fik fjernet deres prinse- og prinsessetitler. Hun gjorde det for at slå fast, at kongehuset fremover skal bæres af kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og prins Christian – det vil sige af kronprinsfamilien.

Prins Joachim reagerede som bekendt med sorg og vrede på den beslutning, og kritikerne mente, at dronningens beslutninger var unødigt brutale. Men dronningen opfattede det som sin pligt at træffe disse valg. Det gav hun selv udtryk for i en usædvanlig erklæring i efteråret 2022. Her forklarede hun, at dét at bære en kongelig titel indebærer forpligtelser og opgaver, som fremover skulle hvile på færre medlemmer af den kongelige familie. Hun gjorde det også klart, at hun ønskede at træffe denne beslutning på sin vagt.

Med de ord signalerede hun, at hun tog det fulde ansvar for afgørelsen, og at hun ikke ønskede at udskyde den eller ultimativt at overlade den til sin ældste søn, kronprins Frederik.

I erklæringen udtrykte dronning Margrethe dog også forståelse for prins Joachims voldsomme reaktion:

- Jeg har truffet min beslutning som Dronning, mor og farmor, men jeg har som mor og farmor undervurderet, hvor meget min yngste søn og hans familie føler sig berørt. Det gør et stort indtryk, og det er jeg ked af.

Siden har meningsmålinger vist, at flertallet af danskerne har været enige i dronningens dispositioner. Hun har næppe nogensinde stået stærkere, end hun gør i dag, og tallene fra målingerne viser også, at opbakningen til kongehuset er rekordhøj.

Ikke desto mindre har hun hele tiden ønsket og håbet, at hun kunne blive forsonet med prins Joachim og hans familie, og at det ville lykkes for hendes to sønner at finde hinanden i et samspil om fremtidens kongehus.

Dronningens dybfølte ønske ser nu ud til at kunne opfyldes, og det vidner juledagene på Marselisborg Slot om. Dette skal ikke forstås sådan, at prins Joachim nødvendigvis bifalder dronningens beslutninger. Det gør han næppe. Men han har nok så væsentligt lært at leve med dem. Han har samtidig fået en indholdsrig tilværelse at glæde sig over, hvor han kan bruge sin indsigt i sikkerhedspolitik og forsvarsforhold i rollen som forsvarsindustriattache ved den danske ambassade i Washington D.C.

At stridighederne i familien bilægges, er ikke kun vigtigt for dronning Margrethe.

Det er også med til at gøre fundamentet under fremtidens kongehus mere solidt, for intet kongehus trives ved interne konflikter. Skærer man helt ind til benet, skal en kongefamilie helst være et nationalt samlingspunkt, der kan være med til at skabe sammenhængskraft og en følelse af fælles identitet. Det er i forvejen en svær opgave. Men hvis familiemedlemmerne selv ligger i intern krig, bliver det selvsagt vanskeligt at skulle samle en befolkning.

Derfor har den fælles jul på Marselisborg ikke kun betydning for den kongelige familie. Juledagene i Aarhus kan ses som afsæt til en periode, hvor dronning Margrethe skal give stafetten videre. I den fase er der brug for, at alle i kongefamilien holder sammen for at bringe kongehuset sikkert ind i en ny tid.