Analyse: Kong Frederik har blik for Jylland – for kongehuset tilhører ikke kun København

Til gengæld bliver det Aarhus og Aarhus Domkirke ved Store Torv, der bliver rammen om den næste folkefest og den særlige festgudstjeneste, der søndag finder sted i den knap 100 meter lange kirke med plads til ca. 1000 gæster.

Kirken har fra begyndelsen været viet til de søfarendes helgen, Skt. Clemens, og den passer derfor godt til en festgudstjeneste for en regent, der blev udråbt til konge iklædt Søværnets gallauniform. Den er også velvalgt til at bekræfte kongens forhold til kristendommen og folkekirken. En relation, som måske ikke blev understreget så tydeligt i det valgsprog, han udtalte fra balkonen over Christiansborg Slotsplads, men som til gengæld blev betonet i bogen ”Kongeord” få dage efter.

Det er dog ikke alene Aarhus Domkirke, som både vil være både vigtig og velkendt for Danmarks nye konge.

Som by er Aarhus på mange måder kong Frederiks andet hjem. Her gennemførte han sin uddannelse på Aarhus Universitet, og her fandt i nogle afgørende år et frirum i et miljø, hvor man nok bemærkede, at han var der, men hvor han samtidig fik lov til at leve så frit, som det nu engang er muligt for en kronprins.

Kong Frederik holder af Aarhus, og kærligheden er gengældt. Og selv om der næppe samles lige så mange mennesker på ruten fra Marselisborg Slot til Aarhus Domkirke, som det var tilfældet på Christiansborg Slotsplads sidste weekend, vil mange være på plads for at hilse på kongefamilien og fejre tronskiftet.

Af den grund giver det mening, at festgudstjenesten skal foregå i Aarhus. Men ikke kun derfor. Aarhus er også Danmarks næststørste by og har gennemlevet en så markant udvikling, at internationale medier jævnligt storroser byen og fremhæver den som en førsteklasses destination.

Ved at placere festgudstjenesten i Aarhus sender det nye kongepar et signal.

Jo, København er ganske vist rigets hovedstad og hjemsted for parlamentet, ligesom monarkiets hovedkvarter fortsat vil være Amalienborg Slot. Men kongefamilien tilhører ikke kun København. Eller Sjælland, for den sags skyld.

Tværtimod skal festgudstjenesten i Aarhus vise, at kongefamilien er til for hele Danmark. Og søndagens fejring kan meget vel blive starten på et endnu tættere forhold mellem det nye kongepar og Aarhus.

I det forløb bliver Marselisborg Slot en afgørende brik. Tilbage i 1967 stillede kong Frederik 9. det dengang temmelig nedslidte slot til rådighed for tronfølger Prinsesse Margrethe og Prins Henrik. Slottet blev siden moderniseret med de midler, som parret havde fået som folkegave ved deres bryllup samme år.

Spørgsmålet er, om dronning Margrethe vil følge sin fars eksempel og overdrage slottet til det nye kongepar? Svaret kender vi ikke - endnu. Men et godt gæt er, at det vil ske, og præcis som i 1967 er slottet igen ved at blive fremtidssikret, både når det gælder den offentlige slotshave og selve residensen, som er ved at blive renoveret grundigt.

Dermed vil slottet i fremtiden kunne fungere som hjem for kongefamilien, når den befinder sig i Aarhus, og det vil samtidig være muligt for familien at løse mange arbejdsopgaver fra slottet.

Det kan måske synes som en lille ting. Men opholdene på de forskellige slotte rundt om i landet er på et dybere plan med til at sikre, at kongehuset opfattes som en institution, der hører til og er til stede i hele landet. Præcis som kongefamiliens rejser til Grønland og Færøerne er med til at binde Rigsfællesskabet sammen.

Derfor var det heller ikke tilfældigt, at kongen valgte at bruge ordet ”forbundne” som det første i sit valgsprog, for det handler også om at være forbundet med alle dele af Danmark og Rigsfællesskabet.

Når det nye kongepar på sigt skal cirkulere mellem de forskellige residenser, vil de videreføre en særlig tradition. I et interview, som undertegnede lavede med prins Henrik i forbindelse med bogen, ”Amalienborg”, satte han disse ord på den konstante rejseaktivitet:

”Vi er dybest set sigøjnere, luksus sigøjnere. Vi vandrer. Vi har ikke et hjem. Vi har fire-fem-seks hjem, og det har vi, fordi vil tilhører hele nationen. Denne tradition er ikke ny - sådan har alle kongehuse gjort det i Europa,” sagde han.

Efter hans mening var det på én gang svært og stimulerende at råde over flere boliger og skifte mellem dem. For selv om det umiddelbart kun ligner et kæmpe privilegium, kan rodløshed nemt blive en følgesvend. Ifølge Prins Henriks handlede det derfor om at være mindre optaget af de fysiske rammer og i stedet fokusere mere på de værdier og interesser, som han og dronning Margrethe kunne bringe med sig rundt.

Kong Frederik og dronning Mary vil gradvist skulle leve sig ind i den samme rytme for at vise, at de også er til for hele landet.