Analyse: Lille kongehus med global gennemslagskraft

Journalister fra 79 internationale medier dækker også begivenheden. Massevis af fotos, radio- og tv-indslag samt talrige avisreportager om skiftet vil dermed nå ud til mange millioner mennesker over hele kloden.

Store internationale mediehuse som britiske BBC og The New York Times fra USA vil være på plads. Det samme vil medier fra Norden og en lang række europæiske lande som f.eks. Belgien, Holland og Spanien. Endelig vil medier fra bl.a. Kina og selvfølgelig Australien også være til stede i København.

I de seneste dage er undertegnede blevet interviewet af journalister fra bl.a. Australien, Tyskland, Sverige og Norge samt af flere internationale nyhedsbureauer som Reuters og Associated Press. Og der tegner sig et ret tydeligt billede af, hvad de udenlandske medier er optaget af:

De fleste journalister spørger nysgerrigt ind til, hvordan dronning Margrethe har opnået sin unikke position som en så populær og respekteret regent? De vil gerne have beskrevet kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, ligesom de spørger om, hvordan de to mon vil klare opgaven med at stå i spidsen for Danmark som nyt kongepar? Endelig vil alle uden undtagelse have svar på, hvorfor danskerne er så glade for kongehuset?

Det sidste er faktisk også både paradoksalt og tankevækkende i betragtning af, at dagens Danmark bygger på et dybt rodfæstet folkestyre. Dertil kommer, at størstedelen af befolkningen og de politiske partier helhjertet støtter et velfærdssamfund, som bl.a. betyder, at politikerne laver en betydelig økonomisk omfordeling for at modvirke ulighed og skabe afsæt for social mobilitet.

I udgangspunktet vil de fleste danskere også være imod nedarvede privilegier, og de vil principielt tage afstand fra, at vigtige og betydningsfulde positioner i samfundet automatisk skal gives videre fra slægtled til slægtled indenfor en enkelt familie.

Alligevel viser alle aktuelle målinger, at befolkningens støtte til kongehuset er tårnhøj. Mellem 75 og 80 procent støtter monarkiet ifølge den stribe opinionsmålinger, der er offentliggjort i de sidste uger samt i forbindelse med prins Christians 18-års fødselsdag i efteråret.

Det er flere grunde til dette paradoks. I forhold til dronning Margrethes særlige position, er det åbenlyst, at mange mennesker i disse dage sender deres dybfølte tak til en regent, som i mere end et halvt århundrede er blevet omgærdet af en veneration, som det kun er meget få mennesker forundt at opleve. At opbakningen til monarkiet er steget støt, skyldes i høj grad dronningens indsats i 52 år.

Derudover kan kongehuset spille en rolle som samlingspunkt – når det fungerer. Dronning Margrethe har i løbet af sine år på tronen haft evnen til både at se tilbage i tiden og tage bestik af sin samtid. Den evne har hun brugt til løbende at give sit bud på Danmarks udvikling og dermed bidrage til fortællingen om, hvordan vi opfatter os selv og verden. Det har sjældent været autoritative og definitive udlægninger fra dronningens side, men snarere oplæg til refleksion og samtale. Altså lige bortset fra de gange, hvor hun i taler og interviews har talt med store bogstaver.

Dronningen er gennem årene blevet en form for krønikeskriver, og med hende i spidsen har kongehuset for rigtigt mange mennesker været med til at sikre den følelse af samhørighed og fælles identitet, som et kongehus kan være med til at skabe, hvis en stærk regent står i front.

Når verden samtidig udvikler sig hastigt og uforudsigeligt, og når polariseringen øges i mange lande, kan en populær regent i spidsen for et veldrevet kongehus blive et af de holdepunkter, som mange mennesker længes efter.

Det sidste har dronning Margrethe selv haft blik for, og det samme har hendes søn. Eller som kronprins Frederik engang har formuleret det: 

- Følelsen af at tilhøre en slægt, et folk, et land, et fællesskab, tror jeg, bliver stadig vigtigere på en klode, der i folks bevidsthed drejer ekstremt hurtigt.

Derudover kan et kongehus være med til at skabe balance mellem det nationale og internationale. Dronningen er på én gang dansker med et meget stort D - og verdensborger. Hun har i mere end 50 år haft det som sin vigtigste opgave at medvirke til at samle Danmark og holde sammen på rigsfællesskabet med Grønland, Færøerne og Danmark. Men hun har også altid ment, at Danmark aldrig må isolere sig og blive en afsondret ø, og derfor har hun som statsoverhoved været optaget af at skabe forbindelser til andre land i løbet af utallige statsbesøg og rejser over stort set hele kloden.

Hun har også peget på, at det i en mere og mere internationaliseret verden har en særlig værdi, hvis man har noget, der er nærværende, og som man føler er ens eget, og hvor man med dronningens ord kan sige: Det er os! Og det er netop, hvad et kongehus efter hendes mening kan medvirke til.

Når alt dette er sagt, støtter danskerne i stort antal nok også monarkiet ud fra en mere lavpraktisk og pragmatisk tilgang til tilværelsen, som uden tvivl også er en del af den danske folkesjæl. De fleste synes helt åbenbart, at kongehuset fungerer ganske godt. Og hvis det gør det, jamen hvorfor så lave det om og risikere at få noget værre? Eller som amerikanerne siger: If it ain’t broke, don’t fix it!