Mere magtesløs end magtfuldkommen: Også Mette er dybt bekymret over eksplosive el-priser, men hun kan bare ikke gøre noget

ANALYSE: Skal regeringen - også en eventuelt ny af slagsen - gøre alle glade, har de reelt kun en mulighed. Nemlig at lade statskassen betale den gigantiske udgift. Men også den løsning vil være som at tisse i bukserne for at holde varmen

Mette Frederiksen i sort på onsdagens pressemøde.  <i>Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Mette Frederiksen i sort på onsdagens pressemøde.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

POLITIK:- Ja ih ha… så kan folk få en stor gæld at skubbe foran sig. Det skal nok hjælpe... Som at pisse i bukserne…

Ordene er Heidis - hentet fra den mest likede kommentar til et opslag om el-priser på Nordjyskes Facebookside - og de ord understreger kort og præcist regeringens helt store problem. 

Nok foreslår regeringen nu at gøre noget, men slet ikke nok til at stille hverken Heidi eller mange andre tilfredse, og utilfredsheden kommer kun til at stige i takt med de koldere tider.

For forslaget om loft over energipriserne løser ikke problemet, men udskyder blot betalingen, og priserne vil - uanset om man udskyder en del af regningen - stadig være markant højere end vi er vant til. 

På bundlinjen foreslår regeringen sådan set bare at oprette et gigantisk borger-lån. Hovedstolen forventes på omtrent 45 milliarder kroner, renten på cirka to procent og pengene kan lånes af alle, der har en energi-regning at betale.

Nogen gave er der altså ikke tale om - selvom den eksakte tilbagebetalingsplan ikke er klar, så er det sikkert, at pengene skal betales tilbage. 

For statskassen vil det være en næsten gratis omgang. Det medfølgende bureaukrati koster selvfølgelig, og der vil også være nogen, der låner uden tilbagebetalingsevne, men samlet set er det en billig løsning for statskassen. 

For private er der derimod ikke noget billigt ved lånetilbuddet - fristen bliver nok udskudt, men regningen vokser til ukendt størrelse, og selv med prisloftet vil der stadig være meget, der skal betales her og nu. 

Kun de mest privilegerede vil komme gennem vinteren uden at give afkald på et eller andet, men det store flertal vil komme til at mærke det i varierende omfang. Hårdest rammer priserne de mindst privilegerede, og for nogen - eksempelvis de, der bor på landet i ældre villa opvarmet med el og træpiller - vil det godt kunne kaldes en katastrofe for den enkelte familie, og samme ord kan bruges om de mange, mange mindre virksomheder og forretninger, der kommer til at lukke henover vinteren. For sidstnævnte gør udspillet simpelthen ingen forskel - tværtimod vil der være budgetlægning af den slags, der får kritik i Luksusfælden. 

Regeringen ved selvfølgelig godt, at forslaget ikke vil blive modtaget med hverken tak eller hjerte-likes på de sociale medier. Men omvendt var det nødvendigt at vise, at de trods alt gør noget og faktisk har en slags plan. 

Sidste uges hastelov, der sænker elafgiften med tre en halv øre fra 72,3 øre per kilowatttime til 68,8 øre efter nytår, var åbenlyst ikke plan nok.

Slet ikke i en valgtid. Nok er datoen endnu ikke kendt, men det er til gengæld valgets helt store tema. Det bliver priserne, og det er ikke noget rart tema for regeringen og egentligt heller ikke for de andre partier. 

Mulig undtagelse er dog Enhedslisten, der nu kan øjne en vis folkelig opbakning til forslag om at indføre særskat for de virksomheder, der direkte eller indirekte scorer kassen i disse udfordrende tider. For nok vil en sådan skat - eksempelvis rettet mod Maersk - være pænt socialistisk, men i krisetider vil den godt kunne sælges som retfærdig, og faktisk forsøger også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at få gennemført et lignede markedsregulerende tiltag, der i andre tider vil blive kaldt ræverødt.

For de blå partier er priserne også en gevaldig udfordring. Venstre og Konservative vil have el-afgiften sat ned til minimum, men i en tid, hvor en kilowatttime i den dyreste tid koster omkring fem kroner i ren indkøbspris før moms og elselskabernes transport-afgift, vil det forslag ikke gøre den store forskel i den gennemsnitlige husholdning. 

Et regeringsskifte vil da heller ikke løse de gevaldige udfordringer. 

For danske politikere - uanset farve - kan ikke styre priserne. Det gør markedet, helt præcist el-børsen Nord Pool, og der er ikke noget alternativ til det marked. Der er ikke andet sted at købe el, og det er helt usandsynligt, at vi selv skulle kunne opfinde et marked for el. Det kan virke skørt, at de daglige elpriser bestemmes af den dyreste energikilde - lige nu gas - og lige skørt virker det, at tyske firmaer betaler for at danske vindmøller står stille.

Men sådan er det, og det kan ikke ændres lige her og nu. Markedet bestemmer, og det er den virkelighed, der gør, at regeringen fremstår mere magtesløs end magtfuldkommen.

Anklagerne om, at regeringen er ligeglade med både sag og den almindelige danskers problemer med el- og varmeregningen, holder ikke. Faktisk er der næppe noget, der bekymrer dem mere end de eksplosive energipriser.

De kan bare ikke gøre ret meget. For skal regeringen - også en eventuelt ny af slagsen - gøre alle glade, har de reelt kun én mulighed. 

Nemlig at tage regningen og lade statskassen betale den gigantiske udgift.

Endnu er der intet parti, der har foreslået det, men det skal nok komme. 

Men også den løsning kan sidestilles med at tisse i bukserne for at holde varmen. For i sidste ende vil regningen alligevel ende hos alle, der bruger el.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden