Stemningen er dårlig: Topstyrede Dansk Folkeparti er helt uden styring

ANALYSE:Nu har fire fra bestyrelsen for Dansk Folkeparti i Thisted meldt sig ud af partiet, og det i sig selv er ikke så opsigtsvækkende. At DF er i nedsmeltning er ikke nogen nyhed, og det er heller ikke nyt, at ingen synes at kunne forlade partiet uden at smække med døren. 

Men når Thisted-udmeldelsen alligevel er opsigtvækkende, skyldes det omstændighederne. De  involverer både dramatik på Hjallerup Marked, udskamning leveret af Morten Messerschmidts mor, og bedre illustration af en partitop, der har mistet grebet, findes simpelthen ikke. 

Ifølge den nu tidligere Thisted-formand for DF, Nina Røntved Krog, så faldt den berømte dråbe på Hjallerup Marked. Her skulle Morten Marinus - en af partiets folketingskandidater i Nordjyllands Storkreds - angiveligt have sagt, at han nok skulle sørge for, at Ib Poulsen - en anden af partiets folketingskandidater i Nordjyllands Storkreds - ikke blev valgt til Folketinget. Marinus skulle nemlig have udtalt, at folk fra Thisted og omegn simpelthen er for dumme. 

Om historien passer, er usikkert - Morten Marinus afviser at skulle have kaldt nogen for idioter - men uanset om historien er sand eller ej, så er den et godt billede på partiets nuværende forfatning. Der er stridigheder på alle niveauer i partiet, der er stridigheder over hele landet og ingen ved, hvornår det stopper. 

Det tidligere så topstyrede parti forekommer i dag helt uden styring, og formand Morten Messerschmidt minder om en kaptajn, som forsøger at styre et skib, der har mistet roret. Nærmest intet er lykkedes, siden han overtog posten, og målet om at skabe ro i partiet er åbenlyst mislykket. 

Antal mandater 2022 Jette Klokkerholm

Især i Nordjylland er partiet hårdt ramt - før Thisted var det bestyrelserne i Rebild og Hjørring, der gik i protest, tidligere var det de to folketingsmedlemmer, Bent Bøgsted og Lise Bech - og partiet har i dag kun otte byrådsmedlemmer i de 11 nordjyske kommuner.   

Det rækker ikke til nogen videre indflydelse og slet ikke til at få mærkesager stemt igennem.  Partitoppen er indlysende træt af den ustoppelige ballade, men hårdeste slag var helt sikkert, da den aalborgensiske rådmand, Kristoffer Hjort Storm, for knapt to uger siden sagde farvel. Dels havde han betydelig indflydelse, dels var han en af dem, som Messerschmidt så som partiets fremtid. Kristoffer Hjort Storm smækkede ikke med døren, men alligevel gjorde hans farvel-forklaring mere ondt end de mere buldrende af slagsen. Kristoffer Hjort Storm meldte sig ud af den ene årsag, at han ikke længere tror på partiets fremtid. 

Den tvivl står han ikke alene med, og det er en nedtur uden sidestykke i nyere dansk politik. Det er  kun syv år siden, at 21,1 procent af danskerne stemte på liste O, men siden er det kun gået én vej. 

I centrum af nedturen står selvfølgelig Morten Messerschmidt, og selvom han stadig foregiver at tro på sagen, virker han allerede slidt.  På Christiansborg er der ikke meget hjælp at hente - Pia Kjærsgaard virker nærmest altid vred og vrissen,  Kristian Thuelsen Dahl virker bare ligeglad, og de øvrige har ikke den store gennemslagskraft. 

Men største problem er dog den dårlige stemning i partiet, for god stemning var en af de ting, der gjorde DF store. Rødternede duge, fællessang og familiær stemning var en væsentlig del af DF, men den festlige stemning er pist væk. Skuld gammel venskab rejn forgo er blevet sunget mange gange i partiet - men ikke mere. DF er blevet som en dysfunktionel familie, hvor man kun dukker op til middagsbordet af pligt.  

Tilbage er så politikken, og den er på lange stræk den samme, som den var i de gode, gamle dage. Men her er problemet, at de gode, gamle dage, hvor man kunne vinde et valg på at kræve udlændingestramninger, ældrecheck og politiheste er long gone.  Et stort flertal har allerede strammet udlændingepolitikken så hårdt, at yderligere stramninger skal være vildere end regeringens Rwanda-planer, og der er ikke den store vælgerappetit efter en endnu strammere kurs.  

I seneste Gallup-meningsmåling står DF til at få 5,3 procent af stemmerne, mens Nye Borgerlige ville få 6,1 procent af stemmerne. Det fortæller ganske klart, at en mere stram udlændingepolitik ikke længere er hverken en vindersag eller en folkesag. 

Samme skæbne har ramt EU-modstanden - et andet klassisk DF-standpunkt - og derfor står partiet reelt uden et slagskraftigt politisk program. 

Men lige nu er det faktisk et af partiets mindste problemer.