Valgets store tema bliver ikke politik. Det bliver Mette Frederiksen

For ikke så længe siden lignede Mette Frederiksen en, der ville få en lang karriere som statsminister. Det gør hun ikke mere

Det er et åbent spørgsmål om vi nogensinde har haft en statsminister, der i den grad kan hidse folk op. Vi skal mindst tilbage til Poul Schlüter, men han havde dels en mere afvæbnende facon, og dels ingen profil på Facebook. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Det er et åbent spørgsmål om vi nogensinde har haft en statsminister, der i den grad kan hidse folk op. Vi skal mindst tilbage til Poul Schlüter, men han havde dels en mere afvæbnende facon, og dels ingen profil på Facebook. Foto: Lars Pauli

ANALYSE:Det værste er ikke meningsmålingerne. 

Heller ikke selvom de er skræmmende læsning for partiet - var der valg nu ville Socialdemokratiet ifølge den seneste måling få et valg værre end nogen nulevende kan erindre. Partiet ville få 23,5 procent af stemmerne, og holder det på valgdagen, vil det være det dårligste valg siden 1903. 

Politisk ordfører Rasmus Stoklund afviser, at det kan kaldes en katastrofe-måling, men selvfølgelig er det præcis det. At stirre ind i et resultat, der er det værste i 119 år, er et katastrofalt valg og en voldsom nedtur for et parti, der for bare to år siden stod historisk stærkt i meningsmålingerne. Dengang - det meste af 2020 - lignede Mette Frederiksen en statsminister, der ville vinde valg og statsministerpost flere gange.  

Det kan hun stadig nå, men det bliver svært. 

Nu har fire målinger i træk vist et blåt flertal - alle målinger forudser dog tæt løb mellem blokkene, og meget vil afhænge af, om Moderaterne og Dansk Folkeparti ender over eller under spærregrænsen. 

Men i alle målinger står Socialdemokratiet til et resultat, der er dårligere end de 25,9 procent, de fik ved valget i 2019. Det valg gav nok regeringsmagten, men slet ikke det antal stemmer, partiet og Mette Frederiksen havde drømt om. 

Nu ligner det så andet dårlige valg i træk. Værst for partiet og partiformanden er det, at de ikke kan gøre noget ved det. For det handler meget lidt om politik, men rigtig meget om Mette Frederiksen. 

Det er ikke den socialdemokratiske politik, vælgerne har fået nok af - uanset hvem der vinder valget, vil meget af den førte politik handle om bevarelse af den af Socialdemokratiet opfundne velfærdsstat. Ikke engang den tidligere omstridte Arne-pension er længere til reel debat, og hvad angår det trængte sundhedsvæsen, der ligner valgkampens helt store politiske tema, vil der heller ikke være den store forskel på politikken. Ingen af blokkene synes at sidde inde med løsningen. 

Men mange vælgere har simpelthen fået nok af statsministerens person. I partiet er opbakningen stadig stor, men nye vælgere tiltrækker hun ikke. Hun er havnet i den stærkt ubehagelige situation, at kritikken - og skældsordene - simpelthen vælter frem, så snart hun foretager sig noget offentligt. Selv noget så fredeligt og egentlig upolitisk som at tage til Paris for at fejre Vingegaard endte som en mindre skandale, og at dømme efter kommentarsporet på de sociale medier vil det være for mildt at kalde statsministeren upopulær. Forhadt dækker bedre, og det er et åbent spørgsmål, om vi nogensinde har haft en statsminister, der i den grad kan hidse folk op.  Vi skal mindst tilbage til Poul Schlüter, men han havde dels en mere afvæbnende facon, og dels ingen profil på Facebook.

Stikker Mette Frederiksen hovedet frem - årsagen er ligegyldig - så vil der komme hård kritik og hadsk tale. Det er personen/politikeren Mette Frederiksen, der er i centrum for det hele, og uanset hvad regeringen og fagministre måtte komme med af udspil, vil det alligevel komme til at handle om Mette Frederiksen. 

Sådan har det været mindst siden mink-kommissionen fremlagde sin rapport, og sådan vil det blive ved med at være i rum tid. 

Hun har kun været chefen for det hele i tre år, men har været i fokus og på tv, som havde hun været statsminister den dobbelte tid. Corona var også for statsoverhoveder en hård tid, og mange lande har en anden statschef, end de havde i marts 2020. 

Corona sled, men mest af alt er det selvfølgelig mink-sagen, der har slidt på Mette Frederiksen. Selve sagen kostede vælgere, men næppe så mange som den efterfølgende håndtering af mink-kommissionens rapport. 

Især to ting har kostet troværdighed og skabt en ikke ubetydelig mistillid til Mette Frederiksen, regeringen og det flertal, der afviste en advokatundersøgelse: 

1:Mette Frederiksen fik en næse, men ellers har den sønderlemmende kritik overhovedet ikke haft konsekvenser. Ingen embedsmænd er hjemsendt, og ingen vil svare på, om det kommer til at ske. 

2:  Statsministerens gentagne afvisning af at sige, at hun har begået fejl. Der er begået fejl, var alt hun kunne strække sig til. Det har hun nok juridisk ret i, men det er lige meget, når folkestemningen ser anderledes på sagen. Hun kunne med fordel have parkeret sin selvretfærdighedssans og udvist noget mere ydmyghed. Men heller ikke i mink-skandalen virkede Mette Frederiksen til at tvivle på hverken egne evner eller handlinger. Rapporten og de mange afhøringer tegnede også et billede af en statsminister, der detail-styrer regeringen med ganske hård hånd. Det gik godt i starten af corona, men kostede dyrt i mink-sagen. 

Alt det skal der nok blive rippet op i i den kommende valgkamp. Hvornår den officielt udskrives er uvist - skal det være før folketingets åbning 4. oktober, er tirsdag 27. september det bud, der oftest er i spil. Venter Mette Frederiksen til efter åbningsdagen, er tirsdag 25. oktober bedste bud.  

Et senere valg er kun en mulighed, hvis de radikale skifter holdning. Det er selvfølgelig set før, men det sker ikke her  - heller ikke selvom de radikale ikke ligefrem vinder på et valg nu.  

Det gør til gengæld Inger Støjberg, der i alle målinger står til over ti procent af stemmerne. En mindre del af dem vil komme fra Socialdemokratiet, og Støjbergs genkomst er ikke kun en gevaldig udfordring for blå blok, men også for Socialdemokratiet. 

Regeringen har faktisk arbejdet hårdt for at komme til fremstå som provinsens forkæmpere, men det vil de ikke kunne bruge til meget i valgkampen. Når det handler om at stå stærkt i jyskhed, er der ingen over, ingen ved siden af Inger Støjberg, der muligvis kommer i direkte valgduel med Mette Frederiksen i Nordjylland. 

Hverken den duel eller valget i det hele taget er noget, socialdemokraterne har den store lyst til lige nu. 

Der er bare ingen vej udenom et efterårsvalg, der bliver tæt og anderledes. For det altoverskyggende tema bliver ikke politik, det bliver en person.  

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.