Cykelsport

Anders Hardahl klar til næste skridt

Efter et veloverstået VM er Anders Hardahl klar til at tage skridtet videre til seniorrækken.

Anders Hardahl var tilfreds trods alt. Privatfoto.
Anders Hardahl var tilfreds trods alt. Privatfoto.

BRØNDERSLEV: Den helt store triumf udeblev, men det danske juniorlandshold i cykling lykkedes til trods for uheld i finalen at tilstræbe sig en placering lige uden for podieplaceringerne.

Og for den 18-årige Brønderslev-dreng, Anders Hardahl, har oplevelsen i Spanien været stor.

- Det har været super fedt. Vi har fået lov til at bo sammen med de professionelle, og så er det jo fedt at opleve, at der står flere tusind tilskuere rundt omkring på ruten og hepper på én, siger Anders Hardahl, der selv sluttede som nummer 72 efter et hårdt kørt linjeløb.

- Jeg ville gerne have siddet med i finalen, men jeg fik krampe på vej henover sidste stigning, så der var ikke så meget at gøre, sagde en udkørt Hardahl efter løbet.

VM-udtagelsen kommer efter en fornem sæson i juniorrækken, hvor Hardahl har kørt for det Herning-baserede Giordana Isaac Cycle, men fra næste sæson skal den unge nordjyde tage skridtet videre til seniorrækken. Anders Hardahl har allerede en aftale på plads med et såkaldt kontinentalhold, men da aftalen endnu ikke er offentliggjort, ønsker han ikke at sige mere om det på nuværende tidspunkt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden