Mygdal

Anette flytter sin festservice hjem

Stopper i idrætscenter, men fortsætter på egen matrikel i Mygdal

Anettes Klitgaard driver på 17. år Anettes Festservice. Nu fra adressen Gøggårdsvej 77. Foto: Kim Dahl Hansen
Anettes Klitgaard driver på 17. år Anettes Festservice. Nu fra adressen Gøggårdsvej 77. Foto: Kim Dahl Hansen

MYGDAL: Anette Klitgaard har skiftet adresse med sit firma Anettes festservice. I fremtiden tilberedes al mad hjemme på Adressen Gøggårdsvej 77. Det markerer hun med reception torsdag 13. oktober.

Anette Klitgaard hele sit voksenliv arbejdet indenfor hotel- og restaurationsbranchen.

- Jeg begyndte med et tjenerjob på Tannishus i Tversted, og senere arbejdede jeg på Skaga Hotel. Men så tog interessen for madlavning over, fortæller Anette Klitgaard, der oprindeligt stammer fra Tornby.

Det begyndte nærmest tilfældigt med, at hun lavede mad til venner og bekendte. Den var så god, at interessen for Anettes mad var helt overvældende.

- Der var pludselig mange, der ville gøre brug af min kunnen, fortæller Anette Klitgaard.

Egen virksomhed i 2000

Derfor vovede hun i år 2000 at tage springet og etablere egen virksomhed, der fik navnet Anettes Festservice.

- Jeg har efterhånden fået en del faste kunder, men der er selvfølgelig også altid plads til nye, siger den energiske kvinde.

I 2006 forpagtede hun cafeteriet i Hirtshals Idrætscenter.

- Det blev min base også for mit Festservice-firma. Men nu synes jeg, at det blev for meget at drive både cafeteria og fest-service, så derfor er jeg stoppet i Idrætscentret.. Jeg fortsætter med mit sædvanlige koncept, hvor alt er hjemmelavet og hjemmebagt helt fra bunden. Mit motto har altid været, at uanset hvor stor festen er, så skal kvaliteten altid være den samme, forklarer Anette Klitgaard.

Receptionen for kolleger, kunder, forretningsforbindelser, venner og familie begynder torsdag 13. oktober klokken 14 på Gøggårdsvej 77. Der serveres naturligvis lidt lækkerier til gæsterne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden