Anfald årsag til uheld på motorvej
Bilist fik epileptisk anfald og ramlede ind i nødtelefon ved Tylstrup
TYLSTRUP: En bilist fik fredag morgen ved knap otte-tiden et epileptisk anfald, da han kørte på motorvejen ved afkørslen til Tylstrup.
Den første melding lød på, at bilisten sad fastklemt, men det var dog ikke tilfældet, da redningskøretøjerne nåede frem.
- Bilisten kørte ind i nødsporet, men ramte ind i en af de nødtelefoner, der står langs motorvejen. Men der skete kun materiel skade, oplyser vagtchef Aage Pedersen, Nordjyllands Politi.
Uheldet betød dog ifølge Vejdirektoratets Trafikinformations Center, at motorvejens højre spor i sydgående retning blev spærret, mens bilisten blev kørt på hospitalet, og der blev ryddet op på stedet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.