Angrebskvaler kostede Aalborg Håndbold
Efter nederlag i Aarhus venter nu slutspilspulje med KIF Kolding København, SønderjyskE og Bjerringbro-Silkeborg
AARHUS: Aalborg Håndbold tabte i sidste spillerunde med 19-17 ude mod Aarhus Håndbold, og dermed mistede de tredjepladsen til Team Tvis Holstebro.
Det har indflydelse på det kommende slutspil, hvor Nikolaj Jacobsens mandskab nu skal op mod grundspilsvinderne fra KIF Kolding København samt SønderjyskE og Bjerringbro-Silkeborg. En meget hård pulje.
En sejr over Aarhus lørdag havde i stedet betydet, at aalborgenserne skulle have mødt Skjern, GOG og Aarhus.
Forsvaret stod fint i lørdagens udekamp i Atletion i Aarhus, men angrebsspillet var under al kritik. Især i første halvleg, hvor det blot lykkedes at score fire gange mod Jan Tromle Nielsen, der havde en redningsprocent på 71 procent.
6-4 førte hjemmeholdet ved pausen, men i anden halvleg kom der hul på bylden.
I slutfasen havde Aalborg Håndbold også færten af point. Nicolai Pedersen reducerede til 18-17 med 40 sekunder igen. Inklusiv en time-out så lykkedes det dog for aarhusianerne at trække tiden og score til 19-17 med få sekunder igen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.