Sport

Angrebsproblemer for EHA

Elite Håndbold Aalborg tabte på udebane

Elite Håndbold Aalborg fik aldrig gang i angrebsspillet. Arkivfoto: Torben Hansen
Elite Håndbold Aalborg fik aldrig gang i angrebsspillet. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 22:03

BJERRINGBRO: EH Aalborg kom ned på jorden efter den forrygende åbningssejr over liganedrykkerne fra SønderjyskE, da holdet fredag aften tabte med 22-19 i Bjerringbro. En periode i første halvleg, hvor hjemmeholdet gik fra 6-6 til 11-6 blev afgørende for kampens forløb.

- Vi kom til at hænge efter resten af kampen og kom ikke nærmere end to mål. Generelt havde vi store problemer med at score. Vi stod godt i forsvaret, men vi fik ikke scoret de nemme mål på omstillinger, som vi gerne vil, siger træner Sune Sørensen.

- Vi ville lidt for meget på for kort tid efterfølgende, og derfor fik vi aldrig helt flow i angrebsspillet. Så det er en ærgerlig fornemmelse, siger han.

I den kommende weekend er der lokalbrag i kvindernes 1. division.

Fredag 30. september tager Vendsyssel Håndbold imod EH Aalborg i Frederikshavn.

Gå til relaterede emner

Forsiden