Sædelighedsforbrydelser

Anker frifindelse for sexchikane på kro

3F og tidligere kokkeelev vil forsøge at få ejeren af Syvsten Kro dømt

Kokkeelev vil igen forsøge at få ejeren af Syvsten Kro dømt for sexchokane. Arkivfoto
Kokkeelev vil igen forsøge at få ejeren af Syvsten Kro dømt for sexchokane. Arkivfoto

SYVSTEN: 3F anker dom afsagt i Byretten i Aalborg, der har frifundet ejeren af Syvsten Kro syd for Sæby for sexchikane af en tidligere kokkeelev.

Kokkeeleven vandt ellers sagen i Tvistighedsnævnet i 2011, der fandt det bevist, at hun var udsat for verbal sexchikane og seksuelle berøringer, skriver Fagbladet 3F.

Nævnet afgjorde dengang, at indehaveren af Syvsten Kro skulle betale 25.000 kr. i godtgørelse og 100.000 kr. som betaling for manglende løn, tillæg og pension.

Men Retten i Aalborg nåede altså frem til det stik modsatte resultat og dømte hende til også at betale Syvsten Kros sagsomkostninger på 38.000 kr.

Rystet over frifindelse

Forhandlingssekretær i 3F Privat Service, Hotel & Restauration Bo Christensen har sagen. Han er rystet over frifindelsen.

- Vi vurderer, at byretten har truffet en forkert afgørelse, som vi er dybt uenige i. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at Mette Jespersen har været udsat for sexchikane. Vi følger sagen helt til dørs, siger Bo Christensen.

Kroejeren vil ikke kommentere frifindelse og anke.

- Nej, jeg har ingen kommentarer. Det må gå gennem advokaten, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden