Økonomisk kriminalitet

Anklager: Ansatte tvunget til beskidt job

Anklagerne i sagen om kursmanipulation i ebh bank og Sparekassen Himmerland har indledt deres procedure

Retten i Hjørring Foto Bente Poder
Retten i Hjørring Foto Bente Poder Bente Poder

Opdateret 20. februar 2013 kl. 14:08

HJØRRING: De tidligere bankdirektører Svend Jørgensen og Finn Strier Poulsen fra henholdsvis Sparekassen Himmerland og ebh bank har det overordnede ansvar for, at der blev begået kursmanipulation af særlig grov karakter med aktier i Sparekassen Himmerland, men de overlod det ”beskidte arbejde” til deres underordnede.

Det var budskabet fra specialanklager Jørn Tostrup fra Bagmandspolitiet, da han torsdag formiddag indledte anklagemyndighedens procedure under straffesagen om grov kursmanipulation ved retten i Hjørring.

De måtte vide det

Jørn Tostrup mente, at det er blevet bevist under straffesagen, at både Svend Jørgensen og Finn Strier Poulsen måtte være vidende om, at den aftale om gensidige aktiekøb i ebh bank og Sparekassen Himmerland var ulovlig.

De to direktører fulgte nemlig op på, hvordan aftalen blev ført ud livet, sagde anklageren.

Ansatte medansvarlige

Men de overlod det ”beskidte arbejde” til deres medarbejdere, mente han.

Det betyder dog ikke, at anklagemyndighederne ser på tre tiltalte medarbejdere med mildere øjne.

De tre burde nemlig også have vidst, at de deltog i ulovlig kursmanipulation, da de førte de to direktørers aktieaftale ud i livet.

Og derfor skal de også dømmes for grov kursmanipulation, sagde anklageren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden