Anmeldelse: Bonden: god eller ond?

Det er svært at finde ud af, om Bonden går til den gode side eller den onde, mener NORDJYSKEs anmelder

Far og søn i en stærk situation. Oliver har smadret sin karriere, efter at han har smadret ansigtet på en modspiller. Men far er der. Foto: Martin Dam Kristensen

Far og søn i en stærk situation. Oliver har smadret sin karriere, efter at han har smadret ansigtet på en modspiller. Men far er der. Foto: Martin Dam Kristensen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

TV-Drama: Det spændende ved Norskov er egentlig ikke så meget selve krimiplottet. Jovist ved vi, at Kalle Koskinen og Reese er nogle slemme typer. Men det er ikke så interessant. Det store spørgsmål er nemlig, om Bonden er indblandet eller ej.

Faktisk er Bonden den mest interessante karakter lige nu. Vi på skift elsker og hader ham.

Han er alt for meget, når han står og vifter med et gigantisk bundt (sorte?) penge til søsterens begravelse. Vi kan heller ikke lide ham, når han ignorer sin kone og datter. Han er også lettere anløben - mildt sagt - når han plejer omgang med Koskinen og lille Frøken Andersson. Og at han giver sin bedste vens kone en tur hen over køkkenbordet hører heller med til begrebet kammeratskab.

Alt det tyder på, at han har en skidt karakter.

Men der er også så meget, der peger i den anden retning. Han sørger for Oliver. Han tager skraldet for borgmesteren, da han skal bruge 400.000 kroner til at bestikke en advokat med. Han er der altid for sine venner. Man kan simpelthen blot stole på ham.

Hvor er han dog kær.

Et eller andet sted mellem disse yderpoler skal vi finde Casper Bondesen. Bonden. Og lige der har tv-serien ganske koket og elegant svinget fra side til side. Der har været masser af situationer, hvor den bombastiske Bonden bare er for meget. Og masser af tilfælde, hvor han bare er vennernes allerbedste og mest trofaste ven.

Borgmester og bestikker

Og så faldt Borgmester-Martin jo omsider i fælden. I bestikkelsesfælden.

Det er nærmest en konvention i dansk dramatik, at en borgmester er korrupt. Han skal gøre det. Altså finde penge i de forkerte lommer.

Jeg havde egentlig håbet, at vores Martin var bedre end som så. For gennem de første mange episoder har han været en hædersmand, der kun har tænkt på kommunen.

Og de ville have klædt ”Norskov”, hvis vi for første gang havde mødt en borgmester, der er ren.

Men nææh, nej: Vi skulle have ham i saksen.

Jackie og Bonden

Det gjorde utroligt ondt på især Jackie, konen, at han faldt i fælden. For hendes Martin er jo ren.

Da hun så vil konfrontere Bonden med disse fakta, ja da er det, hun så falder i en anden fælde.

Hun boller med Bondene. Og det var hende, der tog det første skridt.

Den scene havde jeg det egentlig lidt skidt med. Den manglede troværdigheden. Det samleje kom bestemt ikke naturligt. Men det er med til at gøre spillet mellem Martin og Jackie noget mere spændende. Og det var vildt flot at se Anne Sofie Espersen udtrykke så meget anger og samvittighedskval alene med sit ansigtsudtryk, da hun kommer hjem i broderens lejlighed efter sidespringet.

René og den orange bil

Så har vi alle de små, milde, morsomme scener. Som da Brammer forfølger den orange Volvo og René A, for så siden at ende på et plejehjem i Hobro.

Eller da man tror, at René A 1000 i virkeligheden betyder, at der foregår noget suspekt i Rema 1000.

Men René A er Frøken Andersson.

Bemærk at hun ankommer til Olivers lejlighed i en orange taxi!

Hun får sandelig taget trykket på Oliver. Men gør ham også ulykkelig, da hun siger, at hun blot gør som hans mor.

Oliver knækker

Den mor som aldrig var bange for sex med rigtigt mange mænd. Den mor der aldrig var bange for at smugle narko. Den mor der var storforbruger af stoffer. Og den mor, der døde af en overdosis kokain.

Den indrømmelse gjorde så ondt på Oliver, at han smadrede sin karriere som hockey-spiller, da han smadrede ansigtet på modspilleren. Okay: Han havde vel egentligt fortjent det, altså modspilleren.

Jeg synes, ”Norskov” er et helstøbt og velskabt stykke drama. Det er slet ikke i klasse med ”Broen”, der jo er så sindssygt velproduceret ned i den allermindste detalje. ”Norskov” er lavet på helt andre præmisser. Men på mange elsker jeg den tilbagelænede stil. Jeg elsker, at der er tid til at dvæle ved detaljen. Jeg elsker den milde, lette humor. Men mest elsker jeg duften af Nordjylland. En duft der ikke er en vits, satire eller påduttet. Men en duft, der virker oprigtigt og original.

”Norskov, afsnit 8, Olivers kamp”

Instruktion: Søren Balle

Manuskript: Per Daumiller og Dunja Gry Jensen

TV 2 mandag aften.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.