Anmeldelse: Trådløse og robuste højttalere til ferien

En robust batteridrevet højttaler er perfekt til rejsen

Musik 27. april 2018 21:39

HØJTTALERE: Rejsehøjttalere bliver stadig mere populære. Mange har indset, at det er trist, at alle sidder med mobilen og lytter for sig selv, når man i stedet kan nyde musikken sammen. Men man har heller ikke plads til at slæbe et stort skrummel med på ferie.

I stedet leder man efter små, batteridrevne højttalere, der let kan være i håndbagagen på udlandsrejsen, i tasken på stranden eller i rygsækken på skituren. Så skal de også gerne kunne tåle at tabes i sneen eller blive ramt af vandsprøjt fra poolen.

Testkriterier

Vi bad producenterne om små, batteridrevne trådløse højttalere, som ikke måtte koste mere end 1.500 kroner.

Vi har set på byggekvaliteten og på, hvor godt højttalerne kan tåle støv og vand, da de skal kunne tages med på stranden og på skibakken. Betjeningen er vurderet, da man ikke altid vil styre musikken fra mobilen. Vi har også set på funktioner, og om der er en mobil-app. Endelig har vi spillet et bredt udvalg af musik i den bedste tilgængelige lydkvalitet fra en smartphone, der understøtter de nyeste standarder.

Vi tester:

Bose SoundLink Micro: 1.000 kr.

Braven Stryde: 1.100 kr.

Denon Envaya Mini DSB-150BT: 1.500 kr.

Geneva Lab Touring XS: 1.200 kr.

JBL Flip 4: 1.200 kr.

Libratone Too: 1.200 kr.

Philips EverPlay BT7900: 1.000 kr.

Skullcandy Barricade XL: 1.000 kr.

Ultimate Ears UE Wonderboom: 1.000 kr.

Læs den fulde test på lydogbillede.dk. Jonas Ekelund, Lydogbillede.dk
Bose SoundLink Micro

Bose SoundLink Micro

Tilslutning: Bluetooth

Batteri: 6 timer

Funktioner: Højttalertelefon, stemmeassistent

Resistens: IPX7 (vandtæt)

Mål og vægt: 9,9 x 9,9 x 3,5 cm / 290 g

Pris: 1.000 kr.

Web:bose.dk

Fleksibel og nem i brug

Meget nem at bruge og at tage med f.eks. på stranden, men lyden er et kompromis.

Plus: Holdbar og med praktisk gummirem. Mikrofon og stemmeassistenter. Party-mode og stereoparring.

Minus: Ingen AUX-indgang, kun trådløst. Middelmådig lydkvalitet. Kort batterilevetid.

SoundLink Micro er Boses billigere, men også mere robuste alternativ til den glimrende Mini 2. Takket være en smart gummistrop er den let at fæstne på rygsækken og tage med på sommereventyr. Den er nem at installere og bruge takket være app, stemmestatus og talekommandoer til mobilen.

Lyden er derimod ikke lige så imponerende som på Mini og når ikke op på samme niveau som de bedste konkurrenter i prisklassen. Et kompromis, som man måske kan leve med.

Vurdering: 5 ud af 6 stjerner

Jonas Ekelund, Lydogbillede.dk
Braven Stryde

Braven Stryde

Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth

Batteri: 4400 mAh, 22 timer

Funktioner: Stemmeassistent, USB-opladning

Resistens: IP67 (støvtæt/vandtæt)

Mål og vægt: 22 x 12 x 4,6 cm / 858 g

Pris: 1.100 kr.

Web:solipi.se

Udholdende panserhøjttaler

Stryde er spækket med funktioner og kan tåle nogle tæsk, men lyden fejler.

Plus: Meget lang batterilevetid. Kan oplade telefonen. God mobil-app. Robust og praktisk.

Minus: Kræver speciel oplader. Overdrevet bas, der giver resonans. Middelmådig lydkvalitet.

Braven Stryde er lavet til aktive mennesker, og det kan mærkes på udseende og funktioner. Det er solidt kram, der kan tåle både støv og vand, og ikke går i stykker lige med det samme. Det store batteri holder længe og kan endda låne strøm til mobilen. App’en er proppet med smarte funktioner, og højttaleren er nem i brug.

Desværre er lyden lige så grovkornet som udseendet. Det duer til rock, men er mere problematisk til andre genrer.

Vurdering: 4 ud af 6 stjerner

Jonas Ekelund, Lydogbillede.dk
Denon Envaya Mini DSB-150BT

Denon Envaya Mini DSB-150BT

Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth 4.1 aptX

Batteri: 11 timer

Funktioner: Stereoparring, stemmeassistent

Resistens: IP67 (støvtæt/vandtæt)

Mål og vægt: 18,7 x 6,3 x 6,5 cm / 541 g

Pris: 1.500 kr.

Web:hifiklubben.dk

Vellydende genkomst

Et tidligere Bedste Køb har fået rettet op på alle svagheder og er nu bedst i klassen.

Plus: Flot af en vandtæt model at være. To kan kobles i stereo. Fremragende lydkvalitet.

Minus: Ingen app til lydindstillinger. Besværlige knapper.

Denon følger op på forrige års Bedste Køb med en opdateret model af samme navn, så tjek modelbetegnelsen.

De få klagemål, vi havde, er nu løst, og resistensen er opgraderet til fuld vandtæthed. Ikke desto mindre har den et pænt stofbetræk. Den formår også at spille på højere volumen, uden at det påvirker lyden. Men frem for alt lyder den aldeles glimrende og klarer alt fra elektronisk dansemusik til akustiske live-koncerter.

Vurdering: 6 ud af 6 stjerner - bedst i test

Jonas Ekelund, Lydogbillede.dk
Geneva Lab Touring XS

Geneva Lab Touring XS

Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth 4.1

Batteri: 20 timer

Funktioner: -

Resistens: -

Mål og vægt: 17 x 4,5 x 8,2 cm / 725 g

Pris: 1.200 kr.

Web:neby.no

Nøgtern landkrabbe

Touring XS trives bedre indendørs end ved poolen, især fordi den også er lidt lavmælt.

Plus: Meget sobert design med læder i flotte farver. Glimrende batterilevetid. Nem betjening.

Minus: Ikke støv- eller vandbeskyttet. Ingen som helst funktioner. Problematisk bas.

Hvis du leder efter en sporty højttaler, som du kan tage med på eventyr, gør du bedst i at læse videre. Geneva Touring XS er ikke nemlig særlig robust og kan hverken tåle snavs eller vand.

Det er en sober transportabel bordhøjttaler, der fungerer bedre på balkonen eller skrivebordet. Man får heller ingen funktioner bortset fra at spille musik trådløst. Den spiller ikke specielt højt, og bassen er problematisk. Den duer dog udmærket til podcasts og mere lavmælt musik.

Vurdering: 4 ud af 6 stjerner

Jonas Ekelund, Lydogbillede.dk
JBL Flip 4

JBL Flip 4

Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth 4.2

Batteri: 3000 mAh, 12 timer

Funktioner: Party-mode, stemmeassistent

Resistens: IPX7 (vandtæt)

Mål og vægt: 17,5 x 7 x 6,8 cm / 515 g

Pris: 1.200 kr.

Web:jbl.com

Basglad partyhøjttaler

Måske står navnet Flip for, at den bastunge festhøjttaler giver konkurrenterne fingeren?

Plus: Kan stereokobles eller spille i party-mode. Robust og resistent. Usædvanlig kraftig bas.

Minus: Ingen mulighed for at justere lyden, som har ikke finesse nok til mere finstemt musik.

Hvis man vil have party på poolkanten uden at sprænge budgettet, er JBL Flip 4 et glimrende alternativ. Den har et fleksibelt format med en gennemtænkt form og kan både tåle stød og at falde i vandet. Hvis hele lejren har kompatible højttalere, kan man også køre party-mode med op til 100 synkroniserede højttalere.

I forhold til den ringe størrelse har den overraskende lydstyrke og basgengivelse. Derimod er den mindre egnet til at ligge i solstolen og høre Mozart.

Vurdering: 5 ud af 6 stjerner

Jonas Ekelund, Lydogbillede.dk
Libratone Too

Libratone Too

Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth 4.1

Batteri: 10 timer

Funktioner: Stereoparring, højttalertelefon

Resistens: IPX4 (sprøjtetæt)

Mål og vægt: 21 x 6,5 x 5,9 cm / 582 g

Pris: 1.200 kr.

Web:libratone.com

Let bærbar skønhed

Libratone Too er nem at tage med og pæn nok til at vise frem, og den lyder rigtig godt.

Plus: Praktisk størrelse. Glimrende app. Kan parkobles. Rigtig god lydkvalitet.

Minus: Ikke helt vandtæt. Upraktisk touch-betjening. Rundstrålende lyd passer ikke altid.

Libratone Too er et rart bekendtskab, der passer betydelig bedre udendørs end de ellers glimrende Zipp-højttalere. Formatet er som skabt til at stoppe i rygsækkens flaskerum. Den kan dog kun tåle at blive sprøjtet på, ikke at komme i vandet.

App’en gør det nemt at styre højttaleren, parre to styk eller tilpasse lyden efter behag. Den har en taktfast basgengivelse og medrivende lyd, der passer til de fleste udendørsaktiviteter.

Vurdering: 5 ud af 6 stjerner - specielt anbefalet

Jonas Ekelund, Lydogbillede.dk
Philips EverPlay BT7900

Philips EverPlay BT7900

Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth

Batteri: 10 timer

Funktioner: Højttalertelefon, hurtigopladning

Resistens: IP57 (støvbeskyttet/vandtæt)

Mål og vægt: 20 x 7 x 7 cm / 530 g

Pris: 1.000 kr.

Web:philips.dk

Kedelig balanceakt

Det er noget af et kunststykke at få lyden rigtig, og desværre vejer ulemperne tungere end fordelene.

Plus: Meget smart bærerem/ladekabel. Understøtter hurtigopladning.

Minus: Svært at finde et lydniveau, hvor alt lyder godt. Lidt kedeligt design. Ingen app.

Det, der skiller sig ud ved Philips EverPlay BT7900, er at man altid har en ledning til opladning ved hånden, og at den kan hurtigoplades med den rigtige adapter. Udseendet er dog ret intetsigende, og den er ikke lige så robust som de bedste i testen. Den kan også agere højttalertelefon, men understøtter ikke stemmeassistenter, og der er ingen app.

Det mest generende er dog, at det er svært at finde et lydniveau, der passer til lejligheden, og som også lyder godt. Der findes bedre alternativer.

Vurdering: 4 ud af 6 stjerner

Jonas Ekelund, Lydogbillede.dk
Skullcandy Barricade

Skullcandy Barricade XL

Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth 4.1

Batteri: 10 timer

Funktioner: Højttalertelefon, party-mode

Resistens: IPX7 (vandtæt)

Mål og vægt: 17 x 10 x 9 cm / 866 g

Pris: 1.000 kr.

Web:turascandinavia.com

Kraftfuld flyder

Barricade XL er en party-højttaler med seriøs bas, der kan flyde, hvis den falder i vandet.

Plus: God lydstyrke. Medrivende lyd. Kan oplade mobilen. Robust og kan flyde i vand.

Minus: Meget dominerende bas. Risiko for resonans. Lige lovlig stor til rejser.

Leder du efter en højttaler, der kan blive hørt til en strandfest og har bas nok til at sætte gang i dansen, så er Barricade XL ikke noget dumt valg. Især da den ikke alene kan tåle vand, men rent faktisk vil flyde, hvis den falder ned fra badebroen. Man kan også parre to styk for endnu større lyd. Og hvis mobilen løber tør for strøm, kan den oplades fra højttaleren.

På den anden side er den lidt stor til at tage med på tur, og lyden er ikke sofistikeret nok til mere stille musik.

Vurdering: 4 ud af 6 stjerner

Ultimate Ears UE Wonderboom

Tilslutning: Bluetooth

Batteri: 10 timer

Funktioner: Party-mode

Resistens: IP67 (støvtæt/vandtæt)

Mål og vægt: 10 x 9 x 9 cm / 425 g

Pris: 1.000 kr.

Web:ultimateears.com

Musikalsk håndgranat

Wonderboom sørger for festmusik på stranden, i brusebadet og ved poolen.

Plus: Kan parkobles for større lyd. Lang rækkevidde. God lydstyrke og lydkvalitet.

Minus: Ingen app til party-mode. To styk giver ikke stereolyd. Ingen mikrofon.

Ultimate Ears Wonderboom er en fantastisk lille Bluetooth-højttaler med mange kvaliteter og få mangler. Den har et stiligt design, er vandtæt, kan spille højt og dybt, og har en god pris.

Det eneste, vi egentlig savner, er muligheden for at koble to sammen i stereo. Bortset fra det er det en fantastisk vellydende lille højttaler, som du kan tage med, hvor du end har brug for det. Den er bygget til at tåle nogle tæsk og vil fortsætte med at spille, selv om det øser ned.

Vurdering: 6 ud af 6 stjerner

Denne artikel er bragt i samarbejde med Lyd&Billede.dk

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...