Anne Maria Johansen har malet online julekalender
Folkekirkens Skoletjeneste har lavet en online-julekalender til skolernes decemberaktiviteter.
Og det er kunstneren Anne Marie Johansen fra Frederikshavn, der har atelier på havnen i Frederikshavn, som har malet forsidebilledet "Engle".
Julekalenderen er et tværfagligt tilbud til lærere i indskolingen og evt. mellemtrinnet. Den er fyldt med dejlige julerier - fortællinger, traditioner, salmer, symboler og aktiviteter.
Kalenderen ligger online, og hver dag kan man klikke sig ind på dagens låge. Hver dag har et tema med tilhørende fortælling og aktiviteter. Her er sjov til en god, indholdsrig start på hver skoledag i december.
Skolekirketjenesternes julekalender gik i luften første gang sidste år og blev godt modtaget i skolerne og brugt i rigtig mange klasser. Derfor har skolekirke-konsulenterne i Nordjylland i fællesskab bidraget til, at kalenderen udkommer i en ny 2016-udgave.
Julekalenderen er meget enkel og tilgængelig. Hver dag har samme opbygning og der er aktivitet til ca. 20 minutter. Til hver dag er der ugens julesalme, dagens fortælling/video om bl.a. traditioner, symboler, julefester og julepynt og dagens aktivitet
Desuden indeholder kalenderen ekstramaterialer, hvis man lige mangler en historie til højtlæsning eller en ekstra aktivitet. I undervisningsvejledningen er der baggrundsviden og idéer til, hvordan man kan arbejde med dagens låge.
For at bruge julekalenderen, skal man kontakte én af skolekirkemedarbejderne, der sender login til kalenderen og undervisningsvejledning.
Fem steder i Aalborg Stift er der skolekirke-tjenester, nemlig i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg og på Mors-Thy. Her er ansat i alt syv skolekirke-konsulenter.
Alle skoler kan gratis bruge julekalenderen.
Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti er Christine Clayton - christine.holm.clayton@skolekom.dk - tlf. 21 78 20 44
Julekalenderen findes her: www.skt-julekalender.dk
Du kan læse meget mere om Anne Marie Johansen - og se hendes smukke billeder på (annemariejohansen.dk).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.