Sæby

Annemarie styrer bussen

12 kunstnerne er trukket i arbejdstøjet - og allerede i den kommende weekend varmer de op med at male - og 4. juli er der fernisering på Sæby Havn

Kunstner Anne Marie Lund - er i fuld gang med at male til Kunstbussen på Havnen i Sæby - dét er hendes spritny projekt. Arkivfoto.
Kunstner Anne Marie Lund - er i fuld gang med at male til Kunstbussen på Havnen i Sæby - dét er hendes spritny projekt. Arkivfoto.

Opdateret kl. 13:30

SÆBY: Forleden mødtes kunstner Anne Marie Lund med alle de kunstnerkolleger, der skal gæsteudstille i Kunstbussen” på Sæby Havn deltage i det spændende, levende udstilling Jeg sender hermed en opdatering på forberedelserne til ”Kunstbussen” fra 4. juli.

- Det blev en dag, hvor vi fik talt hele projektet igennem og fundet ud af, hvad der skulle ske og hvordan vi ville gøre. Alle er meget engagerede og syntes det er et helt fantastisk projekt. Og dét, der var allermest magisk var, at vi svingede så helt utroligt godt sammen - alle sammen, fortæller en glad Anne Marie Lund.

Kunstbus klar

I weekenderne har hun og de andre udstillere arbejdet hårdt med at få bussen gjort helt klar til at fungere som udstillingslokale.

- Der har skullet et par småjusteringer til, men bussen er i meget fin stand - og nu klar til at tage på eventyr på havnen, siger hun.

Også de udstillende kunstnere er begejstret for den nytænkning, der ligger i de unikke udstillingsrammer i kunstbussen på Sæby Havn, der er en helt særlig kulisse omkring projektet.

Og de glæder sig meget til at rykke ind i - og omkring - bussen, der i sig selv kommer til at fungere som et stort stykke installationskunst. Og de strømmer til for at være med - både de helt lokale - og dem, der kommer langvejs fra.

Smykker og ikoner

Karen Riis er smykkekunstner fra Tornby, og skaber bl.a. sølvsmykker og ikoner af drivtømmer.

- Jeg er meget optaget af formgivning, smedning og smeltning - ja, i det hele taget af, hvad sådan en sølvtråd kan, for det er nærmest helt ufatteligt. Jeg laver bl.a. ørenringe, fingerringe og halskæder.

Team af kreative sjæle

Hun er imponeret af idéen med kunstbussen, og føler, det er alle tiders chance at arbejde sammen med de andre kunstnere på Sæby Havn til sommer.

- Det er et utroligt godt team af kreative sjæle. Og jeg kunne fra starten af mærke, at vi beriger hinanden og sætter gang i den kreative inspiration. Vi har alle glæden ved at arbejde med skaberprocessen, og det vil komme til udtryk for fuld styrke, når vi arbejder sammen. Og så glæder jeg mig rigtig meget til at opleve alt det folkeliv, der er på stedet, når jeg har mit arbejdende værksted uden for bussen, slutter hun.

Glaskunst i pagt med naturen

Gabriella Jørgensen er en anden kunstner, der udstiller i Kunstbussen, Hun har sit værksted med glaskunst i Hæstrup uden for Hjørring.

- Annemarie og mig gamle kolleger og det er altid hyggeligt at arbejde sammen med hende - med alt det hun finder på. I dag har vi har kunsten til fælles, og det er det bestemt kun blevet endnu bedre og sjovere af. Selve projektet er vildt spændende i sig selv. Tænk at være midt på Sæby Havn - et skønt sted i en skøn by, siger Gabriella Jørgensen.

Hun har også udstillet sammen med andre kunstnere i Kunstbussen så.

- Jeg skaber skulpturer, relieffer og fade i glas og raku - og kombinerer med strandingstræ og granit. Både små og store skulpturer. Og så er jeg meget optaget af at at udforske glassets og træets egenskaber og udtryksmåder - både i materialer og teknikker. Jeg bruger naturen til bl.a. sandstøbning, og jeg er i det hele taget meget inspireret af stranden, himlen og havet. Og så nærer jeg stor kærlighed til både menneskene og naturen, slutter Gabriella Jørgensen.

Parat til start...

- I denne uge bliver bussen kørt på plads på havnen. Og for at varme op til udstillingen, mødes vi alle på søndag til kaffe og rundstykker kl. 11 - og bagefter vil kunstnerne tage fat på et fælles maleprojekt med to nye borde- og bænkesæt, og de skal dekoreres temmelig kreativt - efter lyst og evne. Og vi vil gerne invitere publikum ned på havnen allerede dén dag fra kl. 13, og så er de meget velkommen hele dagen. Der bliver nemlig lavet en stor plads for enden af bussen, hvor det hele skal stå - sammen med to pavilloner, fortæller Anne Marie Lund.

Nu er der 12 udstillere i Kunstbussen, nemlig Lise Breumlund, Henning Hansen, Gabriella Jørgensen, Anders Krøldrup, Ilse Larsen, Hanne Sæderup Mortensen, Karen Riis, Niels Chr. Bach, Janne Lund, Flemming Fiol, Finn Jacobsen - og Anne Marie Lund.

Kendt kunstner klipper snoren

Der er fernisering 4. juli kl. 13 og sidste åbningsdag er 9. august. Kunstbussens udstillere er Gabriella Jørgensen, Anders Krøldrup, Ilse Larsen, Hanne Sæderup Mortensen, Karen Riis, Niels Chr. Bach, Janne Lund Flemming Fiol, Finn Jacobsen - og selvfølgelig Anne Marie Lund.

- Om som en glædelig overraskelse har jeg bedt kunstneren Margit Rasmussen om at åbne udstillingen. Det bliver alle tiders, slutter Anne Marie Lund forventningsfuldt.

Fra åbningsdagen er der åbent alle ugens dage fra kl. 13 til ud på aftenen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden