Lokalpolitik

Anny Winther: Vi har svigtet

Efter hastemøde om Rebildsagen har byrådet udsendt en pressemeddelelse.

Venstre bakker fortsat op om sin partifælle, Anny Winther, på borgmesterposten i Rebild Kommune. Arkivfoto: Torben Hansen

Venstre bakker fortsat op om sin partifælle, Anny Winther, på borgmesterposten i Rebild Kommune. Arkivfoto: Torben Hansen

Byrådet i Rebild Kommune mødtes i dag til et haste møde efter de havde fået konklusionerne fra Ankestyrelsens undersøgelse om den såkaldte Rebildsag. Undersøgelsen bekræfter, at kommunen på flere områder ikke har levet op til servicelovens krav. LÆS: Det handler Rebild-sagen om Efter mødet har man udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at byrådet nu vil sætte eksterne eksperter til at gennemgå alle forvaltningens aktive sager, foretage en grundlæggende oprydning og skabe en ny fagkultur på området. - Vi har svigtet de børn. Det står nu lysende klart, udtaler borgmester Anny Winther i pressemeddelelsen. Hård kritik fra Ankestyrelsen Undersøgelsen dokumenterer blandt andet, at kommunen ikke reagerede relevant på alvorlige underretninger og ikke foretog de nødvendige faglige undersøgelser. Derudover har der gennem hele sagsforløbet manglet systematik, dokumentation og overordnet opfølgning. LÆS: Omfattende kritik af Rebild Kommune - Det er vores ansvar som kommunalpolitikere, at de udsatte børn i kommunen får den hjælp, de har behov for. Det har disse børn ikke fået. Ankestyrelsens kritik er dybt alvorlig, og den vil vi med det samme reagere på, siger Anny Winther. Ifølge pressemeddelelsen foreslår borgmesteren byrådet, at Rebild Kommune nu - som første skridt - indkalder eksterne fagfolk til at gennemgå alle aktive sager, foretage en grundlæggende oprydning og skabe en ny fagkultur på området. Læs hele pressemeddelelsen her