ANR fylder 30 år
Lytterne får kage og koncert når radiostationen har rund fødselsdag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:13
AALBORG: ANRs trofaste lytterskare kan se frem til et væld af oplevelser, når en af landets ældste lokalradioer mandag den 23. september har rund fødselsdag. 30 år bliver fødselaren, som fejrer dagen med at dele rundhåndet ud af musik, godter og oplevelser til nordjyderne.
- Vi flytter vores studie til Salling i Aalborg for at være et sted, hvor vi kan møde lytterne, uden hvem ANR ikke havde den position, vi har i Nordjylland i dag, forklarer radioens daglige leder, Jan H. Jensen.
Radiostationen byder på kagemand, hits og radioklip fra fødslen i 1983 og frem til i dag.
Gratis koncert
- Vi giver Rasmus Seebach og Katy Perry en lille puster og kommer til at lyde lidt anderledes denne dag, fortæller Jan H. Jensen.
Han afslører, at der bliver varmet op med en ”30 år med ANR”-weekend fra 10 til 18 i de to dage op til fødselsdagen.
Klokken 18 mandag den 23. september rykker ANR festen til Gammeltorv, hvor en stribe kunstnere spiller gratis musik for lytterne. På scenen kommer Tim Christensen, Sko/Torp, Infernal, Rasmus Walter, L.I.G.A. og Panamah.
- Navnene repræsenterer meget godt, hvordan ANR har lydt gennem årene. Og så har vi en lille surprise, der nok skal overraske, siger Jan H. Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.