EMNER

Ansat har tjent sin løn hjem 10 gange

Medarbejder sparer Brønderslev Kommune for 4,4 mio. kr. om året.

Andre kommuner retter også krav mod Brønderslev Kommune, men indtil nu har Brønderslev vundet næsten alle sagerne og scoret en årlig besparelse på 4,4 mio. kr. Arkivfoto: Torben Hansen

Andre kommuner retter også krav mod Brønderslev Kommune, men indtil nu har Brønderslev vundet næsten alle sagerne og scoret en årlig besparelse på 4,4 mio. kr. Arkivfoto: Torben Hansen

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:På bare et år har en ny medarbejder i Brønderslev Kommune tjent sin egen løn ind 10 gange - og lidt til.

Den pågældende medarbejder graver i sager, hvor kommunen betaler for institutionspladser til borgere, men hvor det er tvivlsom om Brønderslev nu også er borgernes hjemkommune og dermed det rette sted at sende regningen hen.

Uanset hvor i landet en borger sendes hen til f.eks. misbrugsbehandling, lander regningen for opholdet hos borgerens hjemkommune.

Hvilken kommune, der rettelig er hjemkommune, kan der imidlertid ofte stilles spørgsmålstegn ved.

Og det er netop hvad den nye medarbejder har til opgave.

- Vi ansatte medarbejderen for et år siden, og havde kun den forudsætning, at stillingen skulle være selvfinansierende. Men hun har hentet sin løn ind 10 gange. Det er imponerende, siger Thomas Krog (SF), formand for social- og sundhedsudvalget.

I løbet af 2012 har medarbejderen sparet kommunen for sammenlagt 4,4 mio. kr. på 21 sager. En besparelse, der fortsætter de kommende år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.