Redningsberedskab

Ansatte måtte en tur på gaden

En fejl i elektronikrummet hos Kommunikationscenter Thisted afgav brandlugt

Foto Henrik Louis
Foto Henrik Louis Henrik Louis

THISTED: De ansatte på Kommunikationscenter Thisted måtte tirsdag lidt efter klokken 14.00 en tur ud i decemberkulden.

Klokken 14.11 modtog Midt- og Vestjyllands Politi nemlig en anmeldelse om bygningsbrand på Kr. Kolds Gade 3, hvor Kommunikationscenter Thisted har hjemme.

Heldigvis viste det sig at være langt mindre alvorligt.

- Der var en fejl i bygningens elektronikrum, der afgav lugten. Branddørene lukkede på grund af, at der måske har været lidt røg dernede, forklarer indsatsleder Henrik Gade Jespersen, Nordjyllands Beredskab i Thisted.

Han ved ikke, hvorfor fejlen opstod. Det er op til en elektriker at finde ud af.

- Der var ikke noget synligt, da vi ankom, men medarbejderne i bygningen blev evakueret, som de skal, siger han.

Beredskabet forlod bygningen efter en halv times tid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden