Ansigtsløftning til Sæby Ældrecenter
Nye omgivelser til at dufte og kigge på - og så grill på terrassen
Forleden kunne Sæby Ældrecenter indvi en nye udendørs-arealer med renoverede terrasser.
- Det har gjort det muligt for os at skabe brugbare og hyggelige terrasser med højbede og rionet, der giver rum og hygge. Der er plantet rigtig mange fine planter til at træne sanserne, noget for øjet, nogle for smagen, og noget med mange dufte, fortæller agent-gruppen, der består af Dorte Sørensen, Anne Marie Jensen og Elly Nielsen.
Beboerne har været med i processen med ønsker om haven. En anden gruppe beboere og personale tog på planteskole for at købe ind. De fik også planter foræret fra pårørende og personaler. Og terrassen har gril - med tilbehør til hver afdeling.
- Boligforeningen har hjulpet med opsætningen af net, blomsterkasser og jord til kasserne, fortæller agent-gruppen.
Alt blev indviet med sommermad og sommersange.
- Nu kan alle glæde sig over et resultat, der varer længe - i hverdagen, slutter de faglige udviklingsagenter på Sæbyældrecenter.
Sponsorer er Vanggaard-fonden med 5.000 kr. og Loge 64 med 15.000 kr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.