Aalborg

Anti Social Media vandt Melodi Grand Prix 2015

Nummeret ”The Way You Are” bliver Danmarks bidrag til Eurovision Song Contest i Wien til maj

Foto Claus Søndberg
Foto Claus Søndberg

Opdateret kl. 22:50

AALBORG: Gruppen Anti Social Media bestående af Philip, David, Emil og Nikolaj hev sejren hjem, da MGP 2015 lørdag aften blev afholdt i Gigantium i Aalborg.

Sangen ”The Way You Are” vandt foran Anne Gadegaard med nummeret ”Suitcase”.

Anti Social Media skal dermed repræsentere Danmark til det internationale melodigrandprix i Østrig til maj.

- Det er et kæmpe skulderklap og svært at beskrive. Forhåbentlig kan vi leve op til danskernes forventninger. Vi lover i hvert fald at gøre alt, hvad vi kan, sagde forsanger Philip til NORDJYSKE umiddelbart efter showet.

Gruppen havde et solidt forspring, efter de regionale juryer havde afgivet deres stemmer, men da seerstemmerne tikkede ind, kom konkurrenterne tættere og tættere på. Anti Social Media holdt dog alligevel fast i forspringet.

- Det var noget af en rutsjetur. Det ene øjeblik var man glad, det andet var man usikker. Så det var en fantastisk følelse, da afgørelsen faldt, forklarede den lettede forsanger.

Mens de fire er nybegyndere i grandprix-sammenhæng, så er det anden gang, at deres sangskriver- og producerteam er med i konkurrencen.

Bag nummeret ”The Way You Are” står nemlig X Factor-dommeren Remee og produceren Lars ”Chief 1” Pedersen. De stod også bag sangerinden Soluna Samays ”Should’ve Known Better”, der vandt i 2012 og var Danmarks bidrag til Eurovision i Aserbajdsjan, hvor den dog skuffede fælt og endte på en 23. plads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden