Antipas: Bedste løsning lige nu
Hobros sidste træningspas inden superligapremieren fik stjernedrys, da Brøndbys Quincy Antipas blev præsenteret som ny Hobro-spiller
Opdateret kl. 18:58
HOBRO: Det kom som noget af en overraskelse for de fleste, da Quincy Antipas lørdag blev præsenteret som ny spiller i Hobro IK.
I Hobro havde de håbet, at han kunne nå at træne lidt med holdkammeraterne ved træningspasset lørdag formiddag - sidste chance inden kampen mod OB søndag.
På grund af forsikringsarbejde der trak i langdrag, måtte Antipas nøjes med at se det sidste af Hobro-træningen fra sidelinjen.
Vigtigt med fast spilletid i Superligaen
Fra den position kunne han glæde sig over udsigten til bedre mulighed for spilletid i Superligaen end tilfældet var i Brøndby, hvor han ikke var en af Thomas Franks mest benyttede spillere.
- Det giver mig et år, hvor jeg kan spille regelmæssigt og stadig være i den bedste række og gøre det godt. Det vigtigste for mig er at være i den bedste liga og få fast spilletid.
- De aftaler, jeg har lavet med klubben, passer godt til mine planer, så det var den bedste løsning for mig lige nu, siger Quincy Antipas.
Stolt over at hente stor profil
Cheftræner Jonas Dal har store forhåbninger til hans nye angriber og tror på, at Antipas’ hurtighed og evner på egen hånd kan blive vigtige for Hobro.
- Vi er stolte over, at en så stor profil i Superligaen har valgt at skifte til os. At han kan se, der er et udviklingspotentiale i at komme til Hobro, vidner om, at vi har gjort rigtig mange ting rigtigt i den seneste tid, siger Jonas Dal.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.