Sport

Antipas kan spille uden smerter

Hobro-offensiven kan håbe på snarligt boost

Quincy Antipas gav, hvad han havde i 45 minutter, men han er stadig et stykke fra topformen. Foto: Peter Broen
Quincy Antipas gav, hvad han havde i 45 minutter, men han er stadig et stykke fra topformen. Foto: Peter Broen

Opdateret kl. 07:21

HOBRO: Quincy Antipas fik sin første plads i startopstillingen siden april, da Hobro IK onsdag aften tabte med 2-0 ude til Vendsyssel FF i DBU Pokalen.

Og selvom det var tydeligt, at der stadig er et stykke vej til topformen for offensivspilleren, der spillede så stor en rolle i klubbens første sæson i Superligaen, så er det et positivt tegn, at han igen er i stand til at spille fodbold, efter han har fået ødelagt de sidste halvandet år med skader.

Quincy Antipas spillede hele første halvleg og havde enkelte gode aktioner, men der var dog stadig langt mellem snapsene.

- Det føltes rigtig godt at være tilbage på banen. Jeg kunne virkelig mærke, at formen ikke er der endnu, og så mangler jeg også et slutprodukt - at kunne lægge den rigtige aflevering eller lave den gode afslutning. Men alt det er noget, der kommer med kamptræning, og der er vi ved at lægge en plan for, hvordan jeg skal få mere af det, siger han.

- Det bedste er, at jeg nu står efter en kamp næsten uden smerter. Jeg kunne ikke mærke noget derinde, og selvom der er en smule nu, så er det, fordi jeg er ved at opbygge muskelmasse igen, og det har ikke noget med anklen at gøre som sådan, siger han.

Hobro spiller i weekenden topkamp på hjemmebane mod Nykøbing.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden