AOF skal drøftes blandt politikerne
Arbejdsmarkedsudvalget skal tirsdag drøfte kontanthjælpsmodtageres kritik af AOF Daghøjskoles afklaringsforløb Væreværkstedet
HJØRRING: Når arbejdsmarkedsudvalgets politikere tirsdag mødes til ordinært møde, så skal de drøfte forholdene på AOF Daghøjskole. Det sker efter, at en gruppe kontanthjælpsmodtager har kritiseret AOFs leder og ansatte.
AOF Daghøjskole overtog 1. marts i år opgaven med at afklare en gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Det skete i et Væreværksted på AOF’s afdeling i Dronningensgade. Men da lederen tre måneder efter fyrede de to medarbejdere, der hjalp og støttede gruppen, skrev brugerne et brev med kritik af tilbuddet.
Siden har repræsentanter for gruppen været til møde hos direktør på arbejdsmarkedsområdet, Leif Johannes Jensen, der også har haft møde med AOF’s ledelse omkring Væreværkstedet.
Til tirsdagens møde får politikerne referater af de to møder sammen med et notat fra embedsmændene.
Udvalgets politikere skal diskutere redegørelsen og tage stilling til den videre proces.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.