Apotek får mere plads
Ejeren af hadsund Apotek har lejet nabobygning
HADSUND: Indtil for et halvt år siden var det bl.a. lommesmerter, Hadsundborgere kom ind i Storegade 25 for at få slået ned. Fremover bliver det midler mod alle andre slags smerter, eksperterne bag disken kan hjælpe med – plus alt det andet, man kan få på et moderne apotek.
Apoteker Lars Walmar har nemlig lejet Storegade 25, som er nabo til den nuværende apoteksbygning på Storegade 23. Formålet er at lægge de to stueetager sammen til et nyt, stort, venligt og indbydende apotek.
- Apoteket får dobbelt så mange kvadratmeter at råde over, men kunderne vil opleve, at ekspeditionslokalet bliver 6-7 gange større, fortæller Lars Walmar, der har drevet apoteket i Hadsund siden januar 2012.
- Aftalen er til glæde for begge parter, men sandelig også for byen, at der er vilje til at investere i udvikling, siger Lars Walmar.
Ejendommen Storegade 25 tilhører Jutlander Bank. Der stod Sparekassen Hobro på facaden indtil nytår. Da fusionerede Sparekassen Hobro med Sparekassen Himmerland, og i april flyttede den fusionerede Jutlander Bank over til Bankpladsen 4 i den bygning, som blev opført til Hadsund Bank for 100 år siden.
Apoteker Lars Walmar overtager sine nye lokaler 1. oktober, men han ved endnu ikke, hvornår han bliver klar til at slå dørene op til de nye tider.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.