Apotek har afleveret opsigelse

Slut med medicinsalg i Jens Bangs Stenhus

Selvom mange beklager det, har Svaneapoteket nu afleveret sin endelige opsigelse af lejemålet i Jens Bangs Stenhus. <i>Foto Grete Dahl</i>

Selvom mange beklager det, har Svaneapoteket nu afleveret sin endelige opsigelse af lejemålet i Jens Bangs Stenhus. Foto Grete Dahl

AALBORG:Det ligger nu fast, at der næste år ikke længere er apotek i Jens Bangs Stenhus.

Fonden, der ejer Jens Bangs Stenhus, ”S.C. Strøybergs Fond til bevarelse af Jens Bangs Stenhus” har netop modtaget en opsigelse af lejemålet fra apotekeren.

Svane Apoteket har siden 1665 været i de samme lokaler i Jens Bangs Stenhus, og derfor har det indtil nu været en integreret del af huset, som fonden overtog efter apoteker Sigurd Carl Strøybergs død i 1986.

Fondens formål er at bevare Jens Bangs Stenhus, så i de kommende år går man i gang med at udskifte en del af sandstenene mod Østerågade. Nye sten er bestilt i et stenbrud i Tyskland og de tilhugges, så de nøjagtigt svarer til de originale sandsten, der er begyndt at smuldre som følge af vejr og vind.

Den store vedligeholdelsesopgave betales med de indtægter fonden har haft fra husleje, og det er derfor vigtigt og nødvendigt, at der snarest muligt findes en ny lejer til de 415 kvadratmeter, som apoteket hidtil har anvendt.

Opsigelsen af apotekets lejemål berører ikke apotekersamlingen på loftet, som også tilhører fonden. Den vil fortsat være åben for offentligheden ifølge aftale med Historisk Museum.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.