EMNER

Apple retter problemfyldt opdatering

De har arbejdet hurtigt i Cupertino, hvor Apple har hovedkvarter, for der er et fix klar til de tidligere problemer

Arkivfoto
Arkivfoto

DANMARK: Det gik ikke godt med iOS 8.0.1 for Apple, men de har arbejdet hurtigt og udgivet en rettelse til de problemer, opdateringen voldte. IOS 8.0.2 kan nu hentes, og den skulle være sikker nok for de nyslåede iPhone 6-ejere.

Apple: Det er uhyre få iPhones der bøjer

I det store hele ser det ud til, at opdateringen virker, men enkelte iPhone 6-brugere i Australien har dog rapporteret om problemer, skriver ZDNet.com.

Problemerne for de uheldige australiere er de samme som med iOS 8.0.1-opdateringen med mistet forbindelse til mobilnettet og TouchID, der ikke virker.

Apple: Ikke mange ramt

Der kom en undskyldning til de berørte iPhone 6-brugere fra Apple i går, som beklagede ulejligheden. I Danmark var der altså meget få, hvis nogen, der blev ramt, da fejlen kun ramte iPhone 6.

Se iPhone-hastighedstest af alle iPhones

Det ser dog ud til, at det i det hele taget var et fåtal af brugere, der oplevede disse fejl. Apple siger til Business Insider, at færre end 40.000 iPhone-brugere blev berørt.

Selvom 40.000 kan lyde af mange, så er det værd at nævne, at Apple solgte over 10 millioner iPhone 6 og iPhone 6 Plus-telefoner over åbningsweekenden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden