EMNER

Apple tilbagekalder iPhone-opladere

Opladeren kan blive overophedet. Tjek om din lader er blandt de berørte

Arkivfoto
Arkivfoto Søren Bang Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:21

DANMARK: Apple har udsendt en advarsel om, at opladeren til nogle iPhone-modeller kan blive overophedet og på den måde udgøre en risiko for din sikkerhed. Derfor tilbagekalder Apple lade-adaptere, som fulgte med til iPhone 3GS, iPhone 4 og iPhone 4S købt mellem oktober 2009 og september 2012.

Opladeren er desuden solgt som ekstra tilbehør til iPhone.

Tjek modelnummeret

Du kan selv undersøge, om din lader er en af dem, der bør ombyttes ved at læse modelnummeret, som er placeret i enden af opladeren ved stikket. Adapteren hedder A1300. ”CE”-mærket er skrevet med gråt.

Hvis din oplader skal udskiftes, tilbyder Apple gratis ombytning til en ny og ufarlig adapter hos en autoriseret Apple-serviceudbyder.

Brug computeren

Apple anbefaler, at du straks stopper med at bruge din oplader, hvis den er en af de berørte. I stedet kan du oplade din iPhone ved at slutte den til din computer via et USB-kabel, indtil du får en ny adapter.

Du kan få ombyttet din adapter hos en autoriseret Apple-serviceudbyder. I Nordjylland er det Humac på Bispensgade i Aalborg og Easyrep på Skippergade i Frederikshavn.

Fra 18. juni vil det også være muligt at bytte online ved teleoperatørerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden