EMNER

Nervøse iPhone-ejere i kø for at få nye opladere

Ventetid efter advarsel fra Apple om risikabel mobiloplader

Står der ”Model A1300” på den mobiloplader i iPhone, skal opladeren ombyttes,
Står der ”Model A1300” på den mobiloplader i iPhone, skal opladeren ombyttes,

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:36

MOBIL: Efter at Apple har advaret om, at visse opladere til ældre iPhone-mobiler kan udgøre en sikkerhedsrisiko, strømmer iPhone-ejere nu til de autoriserede Apple-forhandlere for at få nye og sikre mobilopladere.

Det har skabt kø i butikkerne, og kunderne må ofte vente i flere dage på at få en ny oplader.

- Vi har i de fleste af vores butikker rundt i landet haft 30-35 bekymrede kunder i kø, alene med ønsket om at få laderen ombyttet, fortæller Michael Bech, landechef i Humac, til meremobil.dk.

Apple har advaret om, at visse typer opladere (”Model A1300”) til ældre iPhone-mobiler kan overophede og - i værste fald - starte brand. Derfor skal opladerne ombyttes.

Men kunderne må typisk vente i dagevis, før de kan få en ny oplader gratis, da forhandleren først skal skal indsende den gamle oplader til Apple.

- Det har Apple vedtaget, og det kan vi ikke ændre på, siger Humac-chefen til meremobil.dk.

Ventetiden er ikke populær hos kunderne:

”Jeg afleverede min oplader hos Humac Aalborg, og den skulle sendes ind til Apple, hvor der skulle udfyldes et indleveringsbevis, og så kan jeg vente ca. 6-7 dage, inden jeg får en ny”, skriver en utilfreds Jørgen Andersen i en kommentar på nordjyske.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden