Musik

Apple vil score kassen på Whitneys død

Apples musikbutik iTunes har fluks hævet prisen på Whitney Houstons musik efter popstjernens død. Er det OK? Stem her.

Apples musikbutik iTunes prøver at tjene ekstra på Whitney Houstons død. Foto: Scanpix
Apples musikbutik iTunes prøver at tjene ekstra på Whitney Houstons død. Foto: Scanpix

Whitney Houston-fans er ikke bare i chok, efter den verdensberømte popsangerinde blev fundet død på et hotel i Los Angeles i USA lørdag. De er også rystede over, at Apples musikbutik iTunes angiveligt forsøger at score kassen på den 48-årige sangerindes tragiske bortgang. Ifølge den britiske avis Daily Mail har iTunes omgående hævet prisen på Whitneys opsamlingsalbum "Ultimate Collection" med tre pund, knap 30 kr., efter nyheden om popstjernens død. Dermed løber prisen for albummet op i 7,99 pund, ca. 70 kr. Det er et forsøg på at spinde guld på Whitneys død, mener flere musikfans. Den britiske avis The Guardian skriver, at Sony - som har rettighederne til meget af Whitneys musik - formentlig er medvirkende til den pludselige prisstigning på iTunes. Sony mente angiveligt, at Whitney-albummet Ultimate Collection i forvejen kostede for lidt på iTunes, skriver avisen. Efter Whitney Houstons død er hendes musik strøget op på hitlisterne. Læs mere hos Daily Mail og The Guardian .

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden