Arbejde for fred
Møde med fokus på Peres Fredscenter
AALBORG: Sognesalen i Vesterkær Kirke, Skydebanevej 2 i Aalborg danner tirsdag 6. maj kl. 20.15 rammen for et foredrag ved Helle og Bent Korzen.
Helle og Bent Korzen har arbejdet med sportsprogrammer for unge israelere og palæstinensere, og vil give deres personlige indtryk af arbejdet ved Peres Fredscenter og mulighederne for fred i Mellemøsten.
Mødet er arrangeret af Nordjyske Venner af Israel.
- Vi hører til daglig mest om krig og ufred i Mellemøsten. Men der findes også mennesker på begge sider i konflikten mellem israelere og palæstinensere, som arbejder for fred, siger Kurt Bech, sekretær i Nordjyske Venner af Israel.