Øster Jølby

Arbejde til lokale håndværkere

Der har været afholdt licitation over den planlagte tilbygning til idrætscentret Midtmors Sport

Tilbygningen skal opføres i forlængelse af den eksisterende håndboldhal. En del af ydermuren vil så blive erstattet af glaspartier, der sikrer kig mellem hallen og den nye træningssal. Man venter dog længst muligt med at bryde hul i muren til hallen, fortæller centerleder Keld Andersen. Arkivfoto: Peter Mørk
Tilbygningen skal opføres i forlængelse af den eksisterende håndboldhal. En del af ydermuren vil så blive erstattet af glaspartier, der sikrer kig mellem hallen og den nye træningssal. Man venter dog længst muligt med at bryde hul i muren til hallen, fortæller centerleder Keld Andersen. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:55

ØSTER JØLBY: Det bliver håndværkerfirmaer fra Mors, der kommer til at stå for opførelsen af en ny tilbygning til idrætscentret Midtmors Sport i Øster Jølby.

Det ligger fast, efter at der blev afholdt licitation på det cirka 400 kvadratmeter store byggeri i sidste uge.

Den ny tilbygning skal bygges i forlængelse af den store håndboldhal, idet man inddrager et stykke af parkeringspladsen. De to etager kommer til at rumme et stort anretterkøkken, et fleksibelt lokale til mindre fester samt holdtræning, et stort lokale til e-sport på 1. sal med plads til op til 25 spillere, et behandlerlokale til for eksempel en massør, fodterapeut eller lignende, et nyt spinninglokale samt en udvidelse af fitnesslokalet med plads til blandt andet genoptræningsmaskiner.

Prisen for det hele bliver 5,7 millioner kroner. Dertil kommer, at frivillige skal lægge nogle timer oveni.

Keld Andersen oplyser, at Midtmors Sport har skaffet langt hovedparten af pengene til byggeriet, så man formodentlig kan nøjes med at skulle ud at låne omkring 1,5 million kroner.

Han og bestyrelsen håber nu på byggestart hurtigst muligt. Et springende punkt bliver, hvornår betonelementerne kan leveres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden