Arbejdet skal provokere fagligt
Tømrermester løser opgaver over alt i Danmark - og Norge
Uanset hvor medarbejderne sendes hen for at arbejde, synes de, at opgaverne er fagligt provokerende. Sådan lyder meldingen fra de otte faste medarbejdere hos firmaet Træ & Glas i Bjergby. Og det hænger helt sikkert sammen med, at firmaets speciale er, at man ingen specialer har. - Vi påtager sig alle opgaver indenfor tømrer- og glarmesterarbejde. Det er ligegyldigt, om der tale om små eller store opgaver, alle opgaver er værd at køre efter uanset hvor opgaverne rent geografisk skal udføres, siger tømrermester Flemming Iversen, der ejer firmaet. Det er altid spændende at arbejde nye steder med vekslende ønsker til arbejdets udførelse, og Flemming Iversen lægger megen vægt på, at hans medarbejdere aldrig går på akkord med kvaliteten. I modsætning til mange af firmaets konkurrenter, koncentrerer han sig altså ikke kun om lokalområdet. Efter skybruddet i Københavnsområdet, har man haft rigtig mange opgaver på disse kanter. Her drejer det sig fortrinsvis om forsikringsskader. Man løser også en del opgaver for Hærens Materiel Kommando i Hjørring og for tiden en del medarbejdere i Larvik, Norge, hvor man har fået en større opgave med montering af mange vinduer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.