Arbejdsretten: 60 kroner i timen er OK

Det er helt i orden, at løsarbejdere kun får det halve af, hvad der står i overenskomsten

Arkivfoto <i>Scanpix Denmark</i>

Arkivfoto Scanpix Denmark

FYN:Det er okay at betale løsarbejdere i et gartneri langt under halvdelen af den overenskomstfastsatte løn, så længe de arbejder under en såkaldt entreprisekontrakt.

Sådan udlægger fagforbundet 3F en afgørelse ved Arbejdsretten. Her havde 3F på vegne af 14 østarbejdere krævet 1,3 millioner kroner i for lidt betalt løn af det fynske gartneri Topia by Roll.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Det her er en blåstempling af, at man bryder overenskomsten og i øvrigt arbejder til 60 kroner i timen, siger formand i 3F GOPS i Odense Charlotte Vincents Petersen til avisen.

14 østeuropæere havde ad flere omgange arbejdet på entreprisekontrakter hos det fynske gartneri. Ifølge 3F var der dog reelt set tale om vikararbejde. Arbejderne fik udbetalt 60 kroner i timen fra det firma, som havde entreprisen. Timelønnen burde have været 130 kroner, mener 3F.

Chef glad for afgørelse

I Arbejdsretten lykkedes det ikke for 3F at bevise, at østeuropæerne arbejdede som vikarer. Der var tale om en lovlig entreprisekontrakt. Afgørelsen glæder gartneri-ejer Torben Roll, som har 45 fastansatte, men bruger entrepriser til særlige opgaver:

- Vi er glade for afgørelsen, som siger, vi har handlet korrekt og fulgt loven.

Den fynskvalgte folketingspolitiker Lars Chr. Lilleholt (V) følger gartneribranchens udvikling tæt. Han forstår godt, at gartnerier gør brug af entreprisemodellen.

- Det gør deres konkurrenter i blandt andet Holland jo også. Det glæder mig, at de får rettens ord for, at det er okay, så længe de holder sig inden for lovens rammer, siger venstrepolitikeren til Fyens Stiftstidende.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.